Consulate
Dr. Ulf Lange
+49 40 / 4504026
E-Mail

More Languages

English Nederlands Francais Espagnol italiano portuguese norwegian japanese svenska polski russian chinese dansk korean turkish eesti arabic suomi

Online Shop

Press Area

hiljuti muudetud:

View over Hannover © HMTG

View over the Maschsee lake

Oplev Hannover

66 gode grunde til at besøge Hannover

Rejseguide Knut Diers har samlet 66 spændende og interessante grunde til at planlægge et ophold i Hannover regionen. Besøg Hannover! Du vil ikke blive skuffet!

Tiesitkö, että Hannover...

  1. ...tilbyder en høj levestandard? Oskar Negt, filosof og sociolog, har følgende argument: "Hannover er en af de mest behagelige steder at bo i tyskland; en grøn by med sin helt egen rytme."
  2. ...er et meget livligt sted? Hannover er anerkendt for at have mange grønne områder, farverigt kulturliv i de forskellige bydele som man kan nyde uden at det behøver at blive dyrt.
  3. ...er meget nem at holde af? 89% af Hannovers indbyggere er glade for, eller ligefrem elsker at bo i deres by.
  4. ...sammen med de 21 omkringliggende kommuner udgør Regionen Hannover, som med 1,1 Millioner indbyggere, arealsmæssigt er på størrelse med Luxembourg?
  5. ...er en by med korte afstande og gode forbindelser? En effektiv infrastruktur forbinder de forskellige bydele samt de 21 omkringliggende kommuner i regionen. Således kommer man hurtigt og nemt fra A til B.
  6. ...er højtflyvende? Årligt rejser mere end 5,2 millioner igennem, eller til Hannover.
  7. ...hver sommer fejrer en af nordtysklands største byfester – Maschseefest? Omkring 2 millioner mennesker nyder den maritime stemning rundt om søen som ligger i den sydlige del af byen.
  8. ...by har 11,36% grønne områder og dermed er en af de grønneste storbyer i tyskland? Skoven Eilenriede, som ligger inden for bygrænsen, er med sine 642 hektarer cirka dobbelt så stor som Central Park i New York.
  9. ...har omkring 45.000 træer placeret langs vejene? De er med til at skabe et godt klima. Årligt kommer ca. 500 til og 600 af alle træerne er endda privat finanseret.
  10. ...alene har 500 km cykelsti hvoraf 170 km fører gennem grønne områder? Samlet i hele regionen findes 1000 km cykelsti.
  11. ...årligt afholder verdens største skyttefest, som er en stor byfest med optog gennem den indre bydel? Festen blev første gang afholdt i 1529.
  12. ...fra år 1714 til 1837 også regerede storbritanien? Personalunionen forenede således Kongerigerne Hannover og Storbritanien, hvor Hannovers regent sad på tronen.
  13. ...over en periode på 40 år var arbejdsplads og hjem for videnskabsmand- og forsker Gottfried Wilhelm Leibniz?
  14. ...har Gottfried Wilhelm Leibniz biblioteket og at man her kan se det forgyldte brev som den daværende konge af Burma skrev til Kong Georg II?
  15. ...ligger midt i tyskland? I hvert fald infrastrukturelt set, når man betragter de vigtige motorveje fra nord mod syd samt øst mod vest.
  16. ...har et ukendt cookie-monster (eller småkagemonster)? I 2013 stjal han den forgyldte, 20 kg tunge Leibnizkiks som hænger uden for huset hvor Bahlsen firmaet, som producerer den kendte og elskede Leibnizkiks, startede for mere end 100 år siden. Tyven krævede at Bahlsen gav gratis kiks til børnehospitaler og lavede donationer dyreinternater, hvilket blev efterkommet. Siden blev skiltet hængt rundt om halsen på statuen af den stejlende hest, foran Leibnizuniversitetet i Hannover.
  17. ...har en af tysklands smukkeste banegårde?

  18. ...har verdens største messeområde med 26 haller, 5 pavilloner, 463.285 m² udstillingsareal og 58.000 m² åbent område? Det hele startede iøvrigt allerede i 1947 med den første eksportmesse.
  19. ...har over 2000 dyr i Hannover Zoo? Hannovers zoologiske have har har 5 gange fået udemærkelsen Tysklands bedste Zoo og fejrede i 2015 sin 150 års fødselsdag.
  20. ...hver lørdag afvikler tysklands ældste loppemarked? Afholdt første gang i 1967 og regelmæssigt siden 1972 har det været et perfekt sted til at slentre rundt og gøre en god handel. Altsammen i de smukke rammer omkring bredden ved Leinefloden, lige ved siden af Hannovers gamle bydel.
  21. ...taler det reneste Tysk i hele landet, svarende til rigsdansk i danmark? Hovedparten af de mest populære nyhedsoplæsere kommer fra Hannover.
  22. ...er kiosk-hovedstad? Med omkring 340 af disse små forretninger-lige-rundt-om-hjørnet, har Hannover flere end nogen anden by i tyskland.
  23. ...danser vintermørket væk ved det årlige Bal i Hannovers Opera?
  24. ...er hjem for verdens bedste pyroteknikere, når den internationale fyrværkeri konkurrence hvert år afholdes? 5 aftener om året maler fyrværkeriteams, fra hele verden, kunstværker på nattehimlen over Eurpoas smukkeste barokke have. Altsammen tilsat god musik.
  25. ...afholder ”den lille festival i den store have” i de barokke haver? En perfekt måde at kombinere Picknick og Cabaret.
  26. ...er en meget musikalsk by? Siden 2014 bærer Hannover titlen ”UNESCO City of Music”
  27. …sågar lader musikken flyde ud af et kloakdæksel foran Hannovers hovedbanegård? Musikprogrammet kan ses via følgende link:www.gullyman.eu.
  28. ...er hjem for en stor Jazzfestival? Den afholdes hvert år på Kristi-Himmelfartsdag foran byens Nye Rådhus. Den har gennemsnitligt ca. 35.000 besøgende som alle kan nyde de funky rytmer.
  29. ...holder meget af den franske kunstner Niki de Saint-Phalle? Hun skabte de såkaldte ”Nana” skulpturer som står på bredden ved Leinefloden, renoverede og dekorerede tre lokaler i Grotten ved Herrenhausen samt overlod mange af hendes værker til Hannovers Sprengelmuseum.
  30. ...har sin egen kuperede ”baghave”? Deister bjergene når, på sit højeste punkt, 405 meter over havoverfladen og er et optimalt udflugtsmål, om det er til at køre mountainbike eller i form af en vandretur.
  31. ...har sit eget ”hav”? Steinhuder Meer (Oversat: Steinhuder hav) imponerer med badeø, et historisk bydistrikt med lader, et klatreparadis ved den nordlige bred samt en tur med båden til øen Wilhemstein.

  32. ...med Slottet Marienburg har sit eget svar på slottet Neuschwanstein i det sydlige tyskland? Det eventyrligt smukke slot ligger ca. 30 km syd for Hannover og ved en rundvisning i bygningens smukke sale, kan man samtidig nyde en flot udsigt over bl.a. Leinefloden.
  33. ...beskæftiger næsten 65.000 mennesker inden for sundhedssektoren? Det svarer til en syvendedel af alle arbejdstagere i hele regionen.
  34. ...afholdte en af tysklands største Teaterfestivaler i 2015?
  35. ...ikke kun har en Zoologiske have men også en Dyrehave? Her kan man gå en tur og opleve kronhjorte, vildsvin og dådyr i øjenhøjde. Altsammen gratis.
  36. ...er meget afholdt blandt studerende og forskere? (byen har således 40.000 og 10.000, henholdsvis) Af de 8 universiteter byen råder over, er Leibnizuniveritetet samt Det Medicinske- og Veterinære Universitet de mest kendte.
  37. ...har 4 af verdens mest citerede forskere? 3 af dem arbejder på Det Medicinske Universitet.
  38. ...er hjemby for det verdenskendte rockband Scorpions? Forsanger siger om Hannover: ”You rock like a hurricane”
  39. ...i 2016 ærede sin opfinder af det binære talsystem, hvilket dannede grundlag for nutidens computere? I 1716 døde Gottfried Wilhelm Leibniz, som ligeledes er kendt og anerkendt som filosof inden for en lang række andre områder.
  40. ...har 117 geografiske navnebrødre fordelt over hele verden? I mange tilfælde er disse byer, floder og bredder stavet med et enkelt ”n”.
  41. ...har en buet elevator, den eneste af sin slags i verden, som tager sine besøgende op til taget af Det Nye Rådhus? På tårnets 4 platforme kan man nyde udsigten over hele Hannover. En absolut enestående oplevelse.
  42. ...har sit eget slot, siden 2013? Det står i den barokke have i Herrenhausen og huser sit eget museum samt et konferencecenter.
  43. ...årligt har omkring 600.000 besøgende i ”Sophie’s verden”? Her menes De Barokke Haver i Herrenhausen som kurfyrstinden Sophie står bag. Hun er stadig meget afholdt og er desuden moder til den første konge af Personalunionen som startede i 1714.
  44. ...elsker at danse? Balletten i operahuset er i verdensklasse. Det innovative danseteater, den internationale festival med danseteater samt påskedage med dans, er ligeledes nogle af højdepunkterne.
  45. ...har en ”hjerne man kan røre ved”? Neurokirugen Madjid Samii driver The International Neuroscience Institute (INI), hvilket besøges af prominente folk fra hele verden. I Teheran bliver der endda bygget et 5 etager stort museum til ære for Madjid Samii og hans livsværk.
  46. ...er et sandt mekka for megastjernerne? Coldplay, Elton John, The Rolling Stones, AC/DC og Madonna har allerede været her.
  47. ...holder meget af at synge? Mere end 400 aktive kor, er mere end hvad de fleste byer kan byde på.
  48. ...har en mave? Her er der tale om ”Markthalle”. En stor hal med et imponerende udvalg af forskellige restauranter og boder, alle med et væld af kulinariske lækkerier.
  49. ...også er for Feinschmeckere? Fra Slow-food til Vegan, fra regionalt økologisk kød og grønt (Asparges, kål og kartofler) til robust Bregenwurst (Regional pølse-specialitet) eller Currywurst (den tidligere kansler’s livret), her finder du det hele. Af andre favoritter kan nævnes ”Welfespisen” som er en vanilliebudding med flødeskum, samt det egnstypiske rug/hvede brød.
  50. ...har smag for øl? Så tidligt som i 1526 bryggede Cord Broyhan byens første øl. Broyhan-huset er, den dag idag stadig et livligt værtshus beliggende i den gamle bydel. Og glem ikke Lütje-Lage – en Hannover specialitet hvor man drikker øl og snaps ud af to glas, vel at mærke på samme tid.
  51. ...er scenevant? Passionen for teater er indlysende i Operahuset og Shauspielhaus-teatret, GOP scenen med varieté og akrobatik, Theater am Aegi og TAK Cabaret scenen i Linden.
  52. ...har et førsteklasses håndboldhold? TSV Hannover Burgdorf, også kendt under navnet "Die Recken" spiller i den øverste håndboldliga.
  53. ...har "Den Grønne Ring" som er en cirka 160 km lang tur rundt om byen? Undervejs kommer man igennem 9 forskellige typer landskab samt flere billedskønne landsbyer.
  54. ...kan prale med at have sit eget "Apollo-program"?. I bydelen Linden ligger Apollo biografen hvor der primært vises film uden for mainstream-genren. Biografen åbnede i 1908 og er den første af sin slags i Tyskland og er endnu aktiv.
  55. ...har Tysklands største luksus-biograf? I slutningen af 2008 åbnede Astor Grand Cinema med lænestole, Garderobeservice samt lounge med kamin.
  56. ...har opfindergenet? Werner von Siemens (Dynamoen), Karl Jatho (Motordrevet flyvemaskine), Emil Berliner (Grammofon, Vinyl LP) og Walter Bruch (Farvefjernsyn) kommer alle herfra.
  57. ...har en dobbeltdækkerbus som tager besøgende på sightseeing-tour? På 100 minutter leverer Dobbeltdækkerbussen en spændende rundtur til flere af Hannovers seværdigheder.

  58. ...har fat i den røde tråd? Følger man den 4,2 km lange Rute ad den"røde tråd", der er malet på jorden gennem den indre bydel, kommer man forbi 36 forskellige seværdigheder. Seværdighederne er, én efter én, beskrevet i den tilhørende guide. Denne findes som App i App-Store, eller som håndbog som kan købes i turistinformationen.
  59. ...har én af Tysklands største sammenhængende gågader? Næsten 300.000 m² butiksareal fordelt på begge sider af hovedbanegården, sikrer en optimal shopping-oplevelse.
  60. ...også uden for centrum, har masser af shopping-muligheder? Boutiques i bydelen List, markedet på Lindener Markedsplads og de små butikker i den gamle bydel egner sig til de lidt speciellere indkøb.
  61. ...er et paradis for museumsfans? Ud over talrige kunstmuseer, findes her også et museum for teater, det historiske museum, et EXPO museum, et museum for luftfart, samt verdens mindste designmuseum.
  62. ...er byen hvor Magasinerne Spiegel og Der Stern blev stiftet? De to magasiner er idag toneangivende i Tyskland og udgives i hele landet.
  63. ...er et paradis for sportsudøvere? 20 badesøer og utallige joggingruter holder Hannovers indbyggere i form.
  64. ...er hjemby for den mest betydningsfulde industrimesse, Hannover Messe, samt den vigtigste IT messe, Cebit?
  65. ...er åben for al slags kunst? Wilhelm Busch museet for animationskunst, Sprengelmuseet for moderne kunst og expressionisme, niedersachsens naturhistoriske museum, her er noget for enhver smag.
  66. ...er modebevidst? Hannovers akademi for mode og design har hovedsæde her, men også bydelene Linden og List, har mange mindre butikker som, hver især, forkuserer på autentisk og indivuel modedesign.

Maike Scheunemann