Solopgange og solnedgange

Ved Leinewehr i Döhren

Nogle oaser af ro udfolder deres helt særlige charme allerede tidligt om morgenen i den blå time. Dæmningen ved Leineinsel i Döhren er et af disse forfriskende steder, hvor man kan tanke op og trække vejret dybt, inden dagen for alvor kommer i gang.

Flod med huse i baggrunden — Udsigt over Leine-øen ved Wollewehr.

Når der stadig er helt stille omkring en, og byen langsomt vågner, er det netop det rette tidspunkt til drømmende at sidde på de kantede sten ved Leines bred og se solen stå op. Og pludselig bliver det igen soleklart, hvorfor styrken ligger i stilheden.

Engang blev der vasket tøj ved Wolle-dæmningen

Det har ikke altid været så fredeligt og roligt her omkring Leine-øen. For lidt mere end 45 år siden stod der i stedet for de smukke huse, vi ser i dag, industribygningerne til Döhrener uldvaskeri og -kammeri, som i Hannovers folkemunde også kaldes »Döhrener Wolle«. Siden 1870'erne blev der ved det allerede i 1667 opførte stemmeværk i floden (som dengang stadig forsynede en vandmølle på Döhrener Leineinsel) renset og kæmmet rå fåreuld fra Australien, New Zealand og Sydamerika. Takket være den gode beliggenhed lige ved floden Leine, der altid leverede tilstrækkeligt med vand til vask af ulden, udviklede »Döhrener Wolle« sig hurtigt til en stor virksomhed med 2.000 ansatte. Opsvinget varede i et helt århundrede, indtil virksomheden blev lukket ned i 1973. Efter nedrivningen af bygningerne opstod det nuværende boligkvarter på det tidligere fabriksområde. Der er dog stadig bevaret et par vidner fra den tid: for eksempel uretårnet fra 1909 med de maleriske hjørnetårne og tinder (det fungerede engang som slangetårn for fabriksbrandvæsenet) samt arbejderbebyggelsen »Döhrener Jammer« og vædder-skulpturen på gadehjørnet Am Uhrturm/Am Leinewehr, som oprindeligt blev opstillet i 1893 som symbol på sammenlægningen af de fire tyske uldkæmmerier til »Deutsche Kämmerkonvention«.

Der er stadig tre pladser til morgenmad ved vandet

Men heller ikke det tidligere Wolle-vandværk var af varig karakter: I 2004 lod byen Hannover det forfaldne anlæg rive ned og anlægge et fladt betondæmningstrin i flodlejet, som vandet i Leine i dag strømmer over. Fra »balkonen« ved vejsiden ved broen kan man i ro og mag betragte det livlige liv i floden. Meget mere idyllisk og endnu mere fredfyldt, både ved solopgang og i skumringen, er den lille plads med en bænk ved Wiehegraben opstrøms ad Leine, som man når via en sti langs husene oven for stemmeværket. Til den smalle sandstrand, der kan ses på den modsatte bred, fører derimod kun en sti, der snor sig bag den nærliggende bro på Johann-Duve-Weg langs Leine gennem buskene.