Svømmehallen i Ihme-Zentrum

© Matthias Kothe

Den, der søger, finder

I bund og grund har det altid været mottoet i Ihme-Zentrum. Den enorme betonbygning er mange steder så krum og uoverskuelig, at man skal have en rigtig god orienteringsevne for ikke straks at fare vild i det kompleks, der efterhånden er forfaldent mange steder. Og hvor er eller var så den påståede svømmehal? Skattejagten begynder allerede, når man træder ind i Ihme-Zentrum, der strækker sig over flere niveauer både opad og nedad og forvandler det velkendte til en anden dimension: Mens den underjordiske parkeringskælder ligger på gadeniveau og det niveau derunder, ligger shoppinggalleriet på første etage derover og kan (eller kunne engang) nås via rulletrapper og broer.

Den, der nu går ind i Ihme-Zentrum via Spinnereistraße i nord, overfor de tre »Drei warmen Brüdern« fra kraftvarmeværket Linden, befinder sig faktisk på højde med den øverste etage i parkeringshuset og går ad den smalle fortov i retning af Schwarzer Bär med udsigt over Ihme, lige langs en upudset væg af hvid kalksten – og lige bagved den skal svømmehallen have ligget, hvor der aldrig blev svømmet. Angiveligt fungerede det spøgelsesagtige badehus i 1980’erne som arkiv for Hannovers kommunale forsyningsvirksomhed. Intet af dette tyder længere på det i den spøgelsesagtigt mørke passage med sine byggehegn, blanke betonpiller og bræddevægge. Virkelig slet intet?

© Matthias Kothe

Ikke her og ikke helt: Hvis man går videre fra kalkstenvæggen mod hovedindgangen til Lee-Gym-kampsportsskolen, kommer man efter et par skridt til venstre til en smal, opadgående vindeltrappe. Med det sidste trin kommer man op på et niveau over den tidligere og nu forfaldne og fuldstændig afspærrede indkøbspassage. Midt i den trostløse tomhed under fødderne og den lille idyl i det grønne på øverste etage kan man se de tidligere ventilationsskakter fra den svømmehal, der aldrig blev taget i brug – genkendelige på deres gulmalede ventilationsgitter over den mørkebrune træbeklædning. Hvis man kigger lidt nærmere efter, vil man også bemærke den storslåede udsigt deroppefra over byens tagrygge. 

Når en plan bliver til en utopi

En anden åben hemmelighed ved Ihme-centret, som i øvrigt er opført på grundene, hvor det mekaniske væveri, der lukkede i 1961, og Lindens bagepulver- og brødfabrik tidligere lå, er, at det er fuldstændig usynligt: Komplekset er samlet set, og især i området omkring Ihmeplatz, anlagt på en sådan måde, at der efterfølgende kunne være blevet bygget en metrotunnel under fundamentet til den planlagte D-linje i Üstra-Stadtbahn Hannover. Det er som bekendt hverken sket til dato, ligesom indvielsen af den planlagte svømmehal heller ikke er blevet til noget, og desværre heller ikke den i årevis forsinkede renovering og genoplivning af den ca. 285.000 kvadratmeter store »by i byen«.