Ti hemmeligheder fra Hannover

De skjulte frimurersymboler i Hinübers' have

Hinübersche Garten i Marienwerder i den nordvestlige udkant af Hannover blev anlagt omkring år 1767 efter tegninger af Jobst Anton von Hinüber og regnes for at være en af de tidligste landskabsparker i Tyskland. Parkanlægget, der ligger idyllisk mellem klosteret og Leines bred, blev anlagt af den tidligere formand for frimurerlogen "Friedrich zum weißen Pferde", der blev grundlagt i Hannover i 1746, efter forbillede af engelske landskabsparker og forsynet med betydningsfulde mottoer og frimurersymboler. Ikke alle er bevaret, og nogle venter stadig på at blive fundet.

Hvem eller hvad er frimurerne?

Frimurerne ser sig selv som et fællesskab af mennesker, der lader deres handlinger og omgang med sig selv og omverdenen styre af de moralske værdier frihed, lighed, broderskab, tolerance og medmenneskelighed. "Målet er herved at opnå en fast karakter samt i overført og konkret forstand at blive et bedre menneske", som Bruderschaft der Freimaurer e.V. med hjemsted i Berlin forklarer på sin egen hjemmeside og tilføjer: "De symboler, der anvendes i frimureriet, er forbundet med den stadigt tilbagevendende opfordring til konstant at reflektere over sig selv samt sit eget forhold til andre."

Ordsprog beskriver menneskets skæbne

Stor sten med metalplade — Mindesten i Hinüberschen Garten.

Hvor kunne man bedre finde ro til selvransagelse end i naturen eller i en park, der er specielt anlagt til formålet? På mere end 30 særlige steder i »sin« have, der dengang stadig strakte sig over omkring 40 hektar, lod Jobst Anton von Hinüber opstille frimurerplader med ordsprog. Fra Brochure "Der Hinübersche Garten" Ifølge afdelingen for Miljø og Bygrønne Områder i delstatshovedstaden Hannover fremgår det, at mange af dem var skrevet på engelsk. Et pamflet fra 1777, skrevet af en anonym forfatter, afslører lidt mere om de visdomsord, der findes i Hinüberschen Garten: "Ligesom denne have er indrettet i overensstemmelse med englændernes naturopfattelse, så er den det også i valget, udformningen og stilen af inskriptionerne. Det er korte mindesord, der henviser til menneskets bestemmelse, tidens flygtighed, forholdet mellem tid og evighed, fornuft i sanselige nydelser og anvendelsen af ægte livsklogskab – altså alt i alt med et alvorligt, filosofisk og moralsk indhold." Ni af disse ordsprog er siden 2013 igen at finde i parken på sokler, der er fremstillet specielt til formålet. Det overlader vi til den opmærksomme vandrer at finde dem.

Symboler viser den søgende vejen

Bogstaver på en eng — Kunstinstallationen »Humanitet« af Ateliers LandArt

Derimod springer frimurernes symboler i Hinüberschen Garten straks i øjnene. Om end ikke altid og overalt. De historiske mindesmærker i nærheden af det tidligere embedsmandshus ved klosteret (til ære for Gerlach Adolph Freiherr von Münchhausen 1688-1770) er umulige at overse, på vejen til "Hexenturm" (til minde om den juridiske lærd i tjeneste hos det tidligere fyrstendømme Calenberg, Julius Melchior Strube 1725-1777) og på en lille højde ved skovbrynet (til minde om den hemmelige rådgiver og statsminister i Hannover, Burchard Christian von Behr 1714-1771).

Et monument omgivet af træer på en eng — Mindesmærke for Gerhard von Hinüber.

Også mindesmærket for sønnen Gerhard von Hinüber mellem ahorn- og asketræerne er mindst lige så fotogent som kunstinstallationen »Humanität« fra Atelier LandArt midt på den grønne eng. Mindre iøjnefaldende er derimod de tre marksten, der udgør det såkaldte druidealter under en gammel eg i det sydvestlige kvarter. Ifølge frimurerisk fortolkning begynder den søgende her sin indvielsesvej, hvor lærlingen i løbet af den symbolske rejse udvikler sig til svend og til sidst til mester.

Godt skjult og alligevel umiskendelig

Allerede på lang afstand kan man tydeligt se det såkaldte »Hexenturm« – en kunstig ruin på en bakke i skoven i den nordøstlige del af Hinüberschen Garten. Her slutter de søgende personers indvielsesvej, når de har opnået mestertitlen, og ruinen står som et symbol på forgængelighed og den egne dødelighed. Uden for synsvidde står endelig obelisken på det 65 meter høje Glockenberg i den nordlige del af haven på den anden side af Garbsener Landstraße. "Frimureriet ser obelisken som et symbol på livet. Uden solen ville der ikke være liv på jorden. I frimureriet står obelisken for forbindelsen mellem den 'Store Bygmester af alle verdener', som frimurerne betegner det guddommelige princip, og jorden. Synsaksen fra obelisken til Hexenturm symboliserer således også, at døden står ved livets ende", som det fremgår af brochuren "Der Hinübersche Garten" fra delstatshovedstaden Hannovers afdeling for miljø og bygrønne områder. Hvilke andre frimurersymboler der ellers findes i Hinüberschen Garten, vil vi overlade til den interesserede opdagelsesrejsende. Et sidste skjult symbol vil vi dog gerne give med på vejen her: Obelisken, heksetårnet og Amtmannhaus danner tilsammen en ligesidet trekant – frimurernes kendetegn.