Hannah Arendt

© Käte Fuerst

Hannah Arendt

Hannah Arendt blev født den 14. oktober 1906 i Hannover-Linden. Efter sin skolegang i Königsberg studerede hun filosofi i Marburg, Freiburg og Heidelberg, især hos Martin Heidegger og Karl Jaspers, samt teologi og klassisk filologi. I 1928 tog hun sin doktorgrad hos Jaspers med en afhandling om kærlighedsbegrebet hos Augustin. I 1929 giftede hun sig med Günther Stern (Günther Anders), som hun skiltes fra i 1937.

Flugt fra Tyskland og tilbagevenden til Europa

I 1933 blev Arendt anholdt i Berlin for ulovlig aktivitet for den »Zionistiske Forening for Tyskland«, men blev løsladt efter et kort fængselsophold. Derefter flygtede hun via Prag til Paris, der blev det første stop på hendes eksil. I Paris færdiggjorde hun sin bog om Rahel Varnhagen. Arendt arbejdede blandt andet for "Jugend-Alijah" for at redde jødiske børn. I 1941 lykkedes det hende sammen med Heinrich Blücher, hendes anden mand, at flygte til USA.

I 1951 blev Arendt amerikansk statsborger. Hun arbejdede som journalist og underviste, blev kendt som klummeskribent for det tysk-jødiske ugeblad »Aufbau«, var redaktør hos forlaget Schocken og administrerende direktør for »Commission on European Jewish Cultural Reconstruction«. I 1949/50 rejste Arendt rundt i Europa. Det førte til et gensyn med Jaspers, som hun altid havde holdt kontakten med gennem brevveksling. Desuden fandt det første møde efter krigen sted med Heidegger, som hun havde afbrudt kontakten med på grund af hans støtte til nationalsocialisterne efter 1933.

Forfatter og forsker

I 1951 udkom hendes bog »The Origins of Totalitarianism« (dansk udgave 1955: »Elemente og oprindelse til totalitært styre«) i USA og Storbritannien, hvilket gjorde hende verdensberømt. Herefter fulgte yderligere udgivelser på engelsk og tysk om emner, der bevægede sig i krydsfeltet mellem politisk teori og praktisk filosofi. I 1958 udkom hendes hovedværk om dette emne: "The human condition" (tysk 1960: "Vita activa"). På opdrag fra tidsskriftet "The New Yorker" fulgte hun i 1961 retssagen mod Adolf Eichmann. Den bog, der udsprang heraf, "Eichmann in Jerusalem" (1963), udløste en kontroversiel debat. Efter mange års undervisning som gæsteprofessor ved forskellige amerikanske universiteter tiltrådte hun i 1963 en professorat i "Political science" ved University of Chicago og derefter (1967) ved New School for Social Research i New York. Hannah Arendt døde i en alder af 69 år den 4. december 1975 i New York.

Priser og udmærkelser

Ud over en lang række andre priser modtog hun i 1959 »Lessing-prisen« fra Den Frie og Hansestad Hamborg, i 1967 »Sigmund Freud-prisen« for videnskabelig prosa fra Den Tyske Akademi for Sprog og Litteratur og i 1975 »Sonning-prisen«, der uddeles af den danske regering, for sit bidrag til den europæiske kultur.

Mange mindesmærker

© HMTG

I delstatshovedstaden Hannover mindes man byens berømte datter på mange forskellige måder: På hendes fødehus i Hannover-Linden er der opsat en mindetavle, og i bybiblioteket findes Hannah-Arendt-rummet med genstande fra hendes personlige ejendom. En skole samt en vej i nærheden af rådhuset og delstatsparlamentet er opkaldt efter hende – og siden 2015 mindes den repræsentative plads foran delstatsparlamentet den politiske teoretiker og filosof. Hvert år uddeles Hannah-Arendt-stipendiet, og i samarbejde med Leibniz-Universitetet i Hannover samt Volkswagen-Stiftelsen inviterer delstatshovedstaden hvert år til Hannah-Arendt-dagene.

På hjemmesiden www.hannah-arendt-hannover.de findes alle vigtige oplysninger om Hannah Arendt og om arrangementerne. Og med oprettelsen af et Hannah-Arendt-elevprofessorat på Helene Lange-skolen under protektion af borgmester Stefan Schostok engagerer den kommende generation sig i Hannah Arendts arv i denne by.