Anlæggene fungerer på samme måde som ældre julelyskæder, når et enkelt lys svigter: Hvis et modul går ud af drift, fordi det ikke får lys nok, fungerer resten heller ikke længere ordentligt. Projektet ASMokos ved Institut for Drivsystemer og Effektelektronik (IAL) ved Leibniz-Universitetet i Hannover ønsker at ændre dette i samarbejde med Institut for Solenergiforskning (ISFH) i Hameln. Den tyske miljøfond (Deutsche Bundesstiftung Umwelt) finansierer projektet med omkring 125.000 euro.
Målet er at udvikle et skygge-tolerant AC-solcellemodul. AC står her for Alternating Current, altså vekselstrøm. Projektet skal muliggøre en enkel installation, der ikke er afhængig af placering eller retning, så solcelleanlæg ikke kun kan monteres på tage, men også integreres med minimal indsats i bygninger, for eksempel på havehegn eller på altaner. Ved hjælp af denne teknologi skal det socio-økologiske potentiale ved solceller og accepten i samfundet øges yderligere.
Typiske solcelleanlæg til boliger består hver især af en central effektelektronikkenhed med en eller flere tilsluttede solcellekæder. Disse solcellekæder består af en seriekobling af enkelte solcellemoduler. Denne anlægsspecifikke seriekobling medfører som regel et stort omfang af dimensionerings- og planlægningsarbejde, da der for hvert anlæg skal udarbejdes en passende kombination. Hvis anlægsdimensioneringen ikke udføres omhyggeligt, kan dette føre til udbyttetab og endda beskadigelse af komponenter i solcelleanlægget. ASMokos-projektet har til formål at opnå en fuldstændig integration af inverter og solcellemoduler.
Om energiforskningen ved Leibniz-Universitetet i Hannover
Leibniz-Universitetet i Hannover samler sin videnskabelige ekspertise i LiFE 2050, et tværfagligt forskningscenter for forskning i bæredygtige energisystemer. LiFE 2050 udgør desuden et af fem forskningscentre under Energieforschungszentrum Niedersachsen (EFZN). Du kan finde yderligere oplysninger på www.energie.uni-hannover.de.