Hurtigere udbygning af vindenergi med AI-teknologi

Det er absolut nødvendigt at sætte tempoet op i opførelsen af vindmøller, hvis man ikke blot vil fastholde, men også øge mængden af den vindenergi, der produceres i Tyskland. I øjeblikket er der omkring 30.000 vindmøller i hele Tyskland. Omkring halvdelen af disse kan blive taget ud af drift i løbet af de kommende ti år, f.eks. fordi EEG-støtten udløber, eller fordi tekniske komponenter er forældede.

Forskningsprojektet "WindGISKI"

Men hvilke områder egner sig til modernisering eller opførelse af nye vindmølleparker? Hvor findes der ikke blot tilstrækkelig plads, men også tilstrækkelig opbakning blandt befolkningen til, at lokale vindkraftudbygningsprojekter kan blive en succes? Det er netop dette spørgsmål, som et konsortium bestående af forskere og erhvervsfolk ønsker at besvare i forskningsprojektet »WindGISKI«.

Geoinformationssystem til vurdering af succesmulighederne for udvidelsesprojekter inden for vindenergi

Målet er at udvikle et geoinformationssystem, der ved hjælp af kunstig intelligens beregner, hvor lovende vindkraftudbygningsprojekter vil være i hvert eneste hjørne af Tyskland. Prognosen tager ikke kun højde for hårde faktorer, såsom afstanden til bebyggelser eller vindforholdene, men for første gang inddrages også omfattende demografiske og sociologiske faktorer i vurderingen. Herunder hører for eksempel den politiske orientering i regionen, gennemsnitsalderen, uddannelsesniveauet og meget mere. Antallet af eksisterende vindmøller tages også i betragtning.

Gennemførlighedsundersøgelse

En gennemførlighedsundersøgelse, som Institut für Integrierte Produktion Hannover (IPH) gGmbH og Nefino GmbH gennemførte i sommeren og efteråret 2020, har vist, at denne tilgang er lovende. Forskerne har analyseret data fra tidligere vindkraftprojekter og konstateret sammenhænge. Disse sammenhænge er dog ikke nødvendigvis lineære. I regioner, hvor der allerede findes en del vindmøller, er befolkningen generelt mere åben over for yderligere byggeprojekter – men hvis der bliver for mange, stiger sandsynligheden for modstand. Regioner med en høj andel af miljøbevidste borgere er som regel mere åbne over for vindmøller, men også her kan modstanden vokse, hvis for eksempel bekymringer om artsbeskyttelse spiller en rolle.

Kunstig intelligens og datamining

Sandsynligheden for gennemførelse afhænger altså af mange forskellige faktorer, som desuden påvirker hinanden gensidigt. For at afdække de komplekse sammenhænge anvendes kunstig intelligens og dataminingmetoder i forskningsprojektet »WindGISKI«. Data fra tidligere vindkraftudbygningsprojekter danner grundlaget. Kunstig intelligens trænes dermed, indtil den kan efterligne succesudsigterne og gennemførelsestiden. Derefter kan den afgive fremtidsprognoser og forudsige sandsynligheden for realisering af vindkraftprojekter for potentielle arealer i hver region i Tyskland – sådan lyder forskernes mål.

Identificere lovende arealer til vindkraftprojekter

Det geoinformationssystem, der skal udvikles i forskningsprojektet, skal bidrage til at løse to problemer. For det første skal det blive nemmere at identificere lovende arealer til fremtidige vindkraftprojekter. For det andet kan systemet bidrage til at afdække, hvilke hindringer der bremser udbygningen andre steder, og hvordan disse hindringer kan fjernes. Begge dele bidrager til at fremskynde udbygningen af vindkraft i Tyskland.

Deltagende forskningsinstitutioner

I alt 8 forskningsinstitutioner, virksomheder og brancheorganisationer deltager i "WindGISKI":

• Institut for Statik og Dynamik ved Leibniz-Universitetet i Hannover koordinerer projektet som konsortieleder,
• Institut für Integrierte Produktion Hannover (IPH) gGmbH,
• Nefino GmbH,
• fk-wind, Institut for Vindenergi ved Bremerhaven University of Applied Sciences,
• LEE Landesverband Erneuerbare Energien Niedersachsen | Bremen e.V.,
• ARSU-Arbejdsgruppen for regional struktur- og miljøforskning GmbH,
• Institut for Informationsbehandling ved Leibniz-Universitetet i Hannover og
• professoratet i organisation og innovation ved Carl von Ossietzky-Universitetet i Oldenburg.

Løbetid på tre år

Samarbejdsprojektet, der har modtaget en samlet støtte på to millioner euro, blev iværksat den 1. december 2021 og har en løbetid på tre år. Det støttes af det tyske forbundsministerium for miljø, naturbeskyttelse, nuklear sikkerhed og forbrugerbeskyttelse (BMUV) inden for rammerne af støtteprogrammet »KI-Leuchttürme«. Projektansvarlig er Zukunft – Umwelt – Gesellschaft (ZUG) gGmbH.

Yderligere oplysninger om projektet findes på windgiski.iph-hannover.de.

Om IPH

Institut für Integrierte Produktion Hannover (IPH), en almennyttig GmbH, forsker og udvikler inden for produktionsteknik. Virksomheden blev grundlagt i 1988 med udgangspunkt i Leibniz-Universitetet i Hannover. IPH tilbyder forskning og udvikling, rådgivning og uddannelse inden for procesteknik, produktionsautomatisering, logistik og XXL-produkter. Blandt kunderne er virksomheder fra brancherne værktøjs- og formbygning, maskin- og anlægsbygning, luft- og rumfart samt bil-, elektro- og smedeindustrien.

Virksomheden har hjemsted i videnskabs- og teknologiparken – Science Area 30X – i den nordvestlige del af Hannover og beskæftiger i øjeblikket ca. 75 medarbejdere, hvoraf ca. 30 er forskere.

(Udgivet: 13. januar 2022)