Calenberg-festen

Calenberg-borgen (senere betegnelser: Calenberg-slottet og Calenberg-fæstningen; ruinens nuværende betegnelse: Alt Calenberg) var en middelalderlig lavlandsborg nær Pattensen, i bydelen Schulenburg, 13 km vest for Hildesheim. Den blev opført fra 1292 af den welfiske hertug Otto den Strenge i Leine-flodens flodslette mellem to Leine-arme som en vandborg på den sydlige del af Calenberg-kalkmergelbanken.

I begyndelsen af det 16. århundrede blev den ombygget til en fæstning. Denne fæstning Calenberg gav navn til det welfiske fyrstendømme Calenberg, der blev samlet i det 15. århundrede. Efter Den Trediveårige Krig mistede den sin militære betydning og blev jævnet med jorden („revet ned“). I dag er den en ruin med underjordiske hvælvinger, omgivet af høje volde. Det nærliggende gods Calenberg har fået sit navn efter Calenberg-borgen.

Calenberg

Slottet ligger på Calenberg, der har en højde på 70 m over havets overflade. Det blev dannet for næsten 100 millioner år siden i begyndelsen af den øvre kridtperiode, i Cenomanium. Inden slottet blev bygget, ragede det som en kalkmergelbank mellem Leine-flodens daværende sidearme ca. 10 meter op over floddalens landskab. Det omfatter ikke kun området omkring Calenberg-slottet, men strækker sig yderligere 500 meter mod nord. Derfor måtte slottets voldgrav udhugges over ti meter dybt ned i kalkmergelbanken.

© C. Wyrwa

Resterne

Resterne af fæstningen ligger i området omkring Alt Calenberg, som siden 1997 har været en del af det fredede landskabsområde Calenberger Leinetal. Af fæstningen og borgbjerget er der i dag stadig bevaret volde, kældre og fundamenter fra borgen, slottet og Corvinuskælderen samt rester af batteritårnet. Batteritårnet og de to kælderrum har været lukket siden midten af 2008. I de hvælvede kældre under de to slotfløje sover flagermus. I perioden fra 1. oktober til 30. april bør de overvintrende dyr ikke forstyrres. I et af hvælvningerne findes en flere meter dyb, muret brønd. De underjordiske kældre er så vidtstrakte, at to børn engang for vild derinde og måtte reddes af redningsmandskab.

Ifølge mundtlige overleveringer skal der angiveligt have været underjordiske flugtveje til Lauenstadt og til bispedømmet Hildesheim. Voldanlægget eksisterer stadig i nordvest, nord og nordøst. De omgivende grøfter er tørlagte. Hele området er bevokset med træer, buske og brændenælder, og der findes også vintergækker og vilde påskeliljer.