Altwarmbüchener-søen opstod i forbindelse med anlæggelsen af motorvej A37, »Moorautobahn«, og blev officielt indviet i juni 1982. Ca. 1/5 af arealet ligger på Isernhagens side, mens 4/5 af arealet ligger på Hannover bys område. Søen udgør kernen i et rekreativt område: Rummelige lege- og græsarealer giver borgerne mange muligheder for afslapning gennem leg, camping, badning, sejlads, roning og surfing. Den største del af rekreativområdet er dog forbeholdt vandreture, cykling og naturobservation. Til den vestlige servicebygning hører en DLRG-station og en sejlskole med bådudlejning.
Ved den østlige servicebygning findes der ligeledes en DLRG-station og en kiosk med ølhave. Derudover finder man to bådbroer tilhørende den lokale vandsportsklub.
Den »Grüne Ring«, der løber langs søen, fortsætter mod skolecentret, Isernhagen K.B.-området og byen Langenhagen.
Oversigt over data:
Samlet areal: ca. 150 ha, søens areal: ca. 48 ha
, længde: 1.500 m, bredde: maks. 450 m, dybde: 7–12 m, rundvandringsrute: ca. 3,5 km lang