Oplev klosteret ✓ Wennigsen – Visit Hannover

Tips og information

Wennigsen-klosteret

Wennigsen-klosteret

Besøg klosterkirken i Wennigsen. Her afholdes der jævnligt koncerter.

Kirke og kloster

Det kan anbefales at besøge disse bygninger fra middelalderen og baroktiden. Det romanske forsvarsstårn (ca. 1150) og nogle dele af murværket udgør den ældste del af klosterkirken. Tympanonet, som i dag befinder sig i klosterkirkens indgangsområde, er det ældste arkitektoniske mindesmærke i Nordtyskland. Klosterbygningerne, som de fremstår i dag, blev opført mellem 1707 og 1725. Klosterets historie går dog langt længere tilbage. Det blev allerede omkring år 1200 grundlagt som et kloster for augustiner-korordenssøstre. Det ældste dokument stammer fra 1224. Efter 1542, da reformationen også nåede Calenberger Land, fandt overgangen til et protestantisk damekloster sted. Siden da har der været et protestantisk kvindekloster her. I dag tilbyder klosteret i Wennigsen et bredt udvalg af aktiviteter: Ud over meditationskurser og åbne meditationsdage tilbydes der også muligheden for et »midlertidigt klosterophold« samt klosterdage. Klosteret ledes af abbedissen, fru Gabriele-Verena Siemers.

I en del af Wennigsen-klosteret har Johanniterordenen i nogle år haft sit centrum for Niedersachsen og Bremen som lejer. Der stilles lokaler til rådighed gratis for det lokale sogn i klosteret. I klostersalen har Kulturkreises koncerter fundet sted i mange år. Wennigsen-klosteret hører til kredsen af de øvrige Calenberger-klostre (Barsinghausen, Mariensee, Marienwerder og Wülfinghausen), som ligeledes ligger i Hannover-regionen. Alle fem klostre indgår i formuen under »Allgemeiner Hannoverscher Klosterfonds« og vedligeholdes af Klosterkammeret. (Klosterkammer Hannover, Eichstraße 4, 30161 Hannover)

Under en rundvisning i de gamle mure får De meget mere at vide, og frem for alt vil De blive vist de kunstskatte, der stadig findes.

Information om

Rundvisninger: Tilmelding hos klosterguiden Constanze Kanz via telefon på 0176 - 61 20 38 eller via e-mail: constanze.kanz(at)gmail.com.
Deltagelse koster 4,50 euro for voksne. Børn fra 6 til 14 år betaler 2 euro pr. person.

Pakkeprisen for grupper på op til ti personer er 45 euro.

Koncertaftener:
Kulturkreis Kloster Wennigsen e.V. er en almennyttig forening, der kan se tilbage på en næsten 60-årig historie. Foreningen arrangerer festlige musikaftener i Kloster Wennigsen. Udbuddet spænder fra klassisk kammermusik over klezmer, blæser- eller vokalensembler til jazz og crossover.
Her optræder ofte internationalt kendte kunstnere som led i deres verdensomspændende turné i den enestående atmosfære i klostersalen eller klosterkirken.

Derudover afholdes der flere gange i løbet af sæsonen særlige børnekoncerter. På Kulturkreises hjemmeside findes der en oversigt over de aktuelle koncerter. Billetter kan købes online eller hos de kendte forudsalgssteder i Wennigsen, Gehrden og Ronnenberg. Foreningens medlemmer og abonnenter har garanteret adgang og får rabat.

 

Til toppen