Kunstnerhuset i Hannover

Grundstenen til det nuværende Kunstnerhus blev lagt i 1853 af kong Georg V. af Hannover. Han indviede det den 23. februar 1856 sammen med bygningens arkitekt, Conrad Wilhelm Hase (1818–1902), der spillede en vigtig rolle i Hannovers bygningshistorie, samt de fornemme kunstelskere i datidens residensby. På yderfacaden findes blandt andet en statue af Gottfried Wilhelm Leibniz.

Bygningen, der oprindeligt blev opført som et »museum for kunst og videnskab«, er et vigtigt eksempel på en »polykrom bygning af rå mursten i rundbuestil«, som var den fremherskende stil på det tidspunkt. Den dag blev der også overrakt nøgler til alle de foreninger, der flyttede ind i bygningen. Efter mere end 150 år er Kunstforeningen og Kunstnerforeningen stadig til stede, og der er kommet nye institutioner til.

Gennem alle disse år har bygningen overlevet krigstidens ødelæggelser samt adskillige tilbygninger, ombygninger og indgreb. Med den sidste ombygning, der blev afsluttet i 2001, lykkedes det arkitekterne Pax/Hadamczik/Arndt/Brüning i vid udstrækning at rekonstruere det oprindelige arkitektoniske udtryk og samtidig skabe forudsætningerne for en moderne, og frem for alt kulturel, anvendelse.

Den imponerende, åbne facade af rød flodsten og grå sandsten præger stadig bybilledet i dag. Den klart opdelte rumstruktur muliggør mange forskellige anvendelser: Billedkunst, film og litteratur har her fundet en plads med vigtige institutioner og deres programmer, ligesom Stiftung Niedersachsen har etableret sig som en fremtrædende institution, der fremmer kulturen.

I tæt samarbejde med det tilstødende teater gennemføres tværfaglige projekter og festivaler i teatergården, der om sommeren udnyttes til kulturelle og gastronomiske formål og fuldender billedet af dette livlige, urbane kultursted.

Hans institutioner: