Herrenhäuser Gärten – Historien om den store have

Herrenhäuser Gärten – Historien om et hofhaveanlæg

Herrenhäuser Gärten har en historie, der går helt tilbage til det 17. århundrede. Det, der oprindeligt var en welfisk sommerresidens, udviklede sig i Herrenhausen til et kompleks af forskellige haveanlæg. Det historiske hjertestykke er den Store Have, der regnes for en af Europas mest betydningsfulde barokhaver.

Den Store Haves begyndelse i det 17. århundrede

Udviklingen af Herrenhausen til en hoflig sommerresidens begyndte i det 17. århundrede. Allerede i 1655 lod Johann Friedrich von Calenberg opføre et slot med en første lysthave i Herrenhausen. Fra 1675 blev den landlige herregård udbygget til en sommerresidens med en større lysthave.

Den Store Have gennemgik sin afgørende udvikling under hertug Ernst August og hans hustru Sophie af Pfalz. Sophie lod haven anlægge i slutningen af det 17. århundrede efter fransk forbillede og gjorde den til sit livsværk.

Under ledelse af gartneren Martin Charbonnier blev den store have skabt i sin nuværende form og størrelse i 1714.

Barok havekunst i Herrenhausen

Den Store Have forener geometrisk anlagte haveområder med vandinstallationer, springvand, skulpturer og historiske bygninger. Blandt de historiske elementer kan blandt andet nævnes det Store Parterre, haveteatret, det Store Springvand, kaskaden, grotten, galleribygningen og orangeriet.

Haveteatret blev opført mellem 1689 og 1692. Omkring 1690 lod kurfyrste Ernst August opstille forgyldte figurer som en del af udsmykningen.

Den Store Have har i vid udstrækning bevaret sin barokke grundstruktur og betragtes i dag som det historiske hjerte i Herrenhäuser Gärten.

Grottenes historie

Grotten i den Store Have blev opført i 1676 og hører dermed til blandt de tidligste bevarede elementer i anlægget.

Århundreder senere fik den en ny kunstnerisk udformning: Niki de Saint Phalle omformede de historiske rum med farvet glas, spejle, småsten og skulpturer. I 2003 blev den nyindrettede grotte genåbnet.

På den måde forbinder grotten i dag den barokke haves historie med samtidskunsten.

Herrenhausen-slottet – Welf-familiens sommerresidens

Herrenhausen-slottet fungerede i århundreder som sommerresidens for Welf-familien. Slottet, der oprindeligt var opført i barokstil i flere byggetrin, fik mellem 1819 og 1821 et klassicistisk udseende ved hjælp af hofarkitekten Georg Ludwig Friedrich Laves.

I 1943 blev slottet ødelagt under et bombeangreb. Grotten, den store kaskade og den udendørs trappe blev dog bevaret.

Genopbygning af slottet

Fra 2010 til 2013 lod Volkswagen-stiftelsen Herrenhausen-slottet genopbygge. Det blev opført på det sted, hvor den ødelagte forgængerbygning havde stået, og i den forbindelse blev Laves’ klassicistiske facade rekonstrueret.

I dag rummer slottet et moderne konferencecenter og museet Schloss Herrenhausen. Museet blev indviet i maj 2013.

Fra køkkenhaven til den botaniske bjerghave

Også Berggartens historie går helt tilbage til det 17. århundrede. Den begyndte som en brugs- eller køkkenhave tilhørende den welfiske sommerresidens. I starten var frugt og grøntsager i centrum.

Med tiden ændrede dens funktion sig. Der kom nye og eksotiske planter til, og brugshaven udviklede sig til en botanisk have.

I dag vokser der over 12.000 plantearter i Berggarten. Blandt samlingerne findes en af verdens største orkideesamlinger.

Mausoleet i Berggarten

Et vigtigt historisk bygningsværk i Berggarten er mausoleet. Det blev opført mellem 1842 og 1847 efter tegninger af den hannoverske hofarkitekt Georg Ludwig Friedrich Laves til dronning Friederike og kong Ernst August.

Senere blev yderligere medlemmer af Welf-slægten overført hertil. Blandt dem er kurfyrstinde Sophie og Georg I., konge af Storbritannien.

Georgengarten anlægges efter engelsk forbillede

Georgengarten adskiller sig markant fra den geometriske barokhave. Dens historie går i første omgang tilbage til forskellige landsteder tilhørende hofadelen, som fra 1700 blev anlagt i det tidligere oversvømmelsesområde ved floden Leine.

Fra 1768 sammenlagde grev Johann Ludwig von Wallmoden-Gimborn flere af disse haver til Wallmodengarten. Mellem 1835 og 1841 omdannede Christian Schaumburg anlægget til en landskabspark efter engelsk forbillede.

Haven fik navnet Georgengarten til ære for Georg IV. Også Wallmodenschloss blev omdøbt og hedder siden da Georgenpalais.

Herrenhäuser Allee

Den næsten to kilometer lange Herrenhäuser Allee løber gennem Georgengarten. Den blev anlagt i 1726 og udgør en historisk forbindelse mod Herrenhausen.

Efter at have lidt store skader under Anden Verdenskrig blev alléen i begyndelsen af 1970’erne fuldstændig fornyet ved plantning af omkring 1.300 kejserlindetræer.