Niki de Saint Phalle

© Hassan Mahramzadeh

Hun havde et venskab med Hannover, der strakte sig over mere end 30 år: Niki de Saint Phalle – født den 29. oktober 1930 i Paris, afgået ved døden den 21. maj 2002 i San Diego. Den verdenskendte kunstner udtrykte senest i efteråret 2000 på imponerende vis sin kærlighed til byen ved floden Leine med en enkelt sætning: »I have a very special feeling for Hanover«, sagde den dengang 70-årige kunstner.

Niki de Saint Phalles kunstneriske gennembrud kom i 1950'erne med hendes deltagelse i udstillinger arrangeret af den internationale gruppe "Nouveaux Réalistes". Ud over hendes film "Daddy" og "Camélia et le Dragon" og udstillinger på alle verdens store museer tiltrak adskillige ekstraordinære kunstprojekter sig stor opmærksomhed i de følgende årtier: For eksempel den gigantiske Nana "Hon - en katedral" til Moderna Museet i Stockholm (1966), "Paradies Fantastique" til den franske EXPO-pavillon i Montreal (1967), som hun designede sammen med sin mangeårige partner Jean Tinguely, monsterhuset "Golem" med lysbilleder i Jerusalem (1972) og "Giardino dei Tarocchi" i Toscana, som var baseret på en idé fra 1974 og endelig blev færdiggjort i 1996.

Opstillingen af de tre farverige, voluminøse Nanas af polyester på bredden af floden Leine i Hannover i 1974 udløste en storm af protester blandt nogle hannoveranere, men førte også til den første livlige og dybtgående diskussion om kunst i det offentlige gaderum. Nanaerne, som hurtigt blev et symbol på EXPO-byen, er nu meget elskede.

Siden 1998 arbejdede Niki de Saint Phalle for Hannover med omgestaltningen af grotten. Æresborgeren i byen Hannover døde et år før færdiggørelsen af den imponerende grotte i Großer Garten. De detaljerede tegninger, hun havde udarbejdet, samt talrige oplysninger fra hendes medarbejdere gjorde det muligt at færdiggøre den (nyindrettede) grotte. Grotten i Herrenhausen er således det sidste store kunstprojekt, som Niki de Saint Phalle færdiggjorde inden sin død. Yderligere oplysninger om Niki de Saint Phalle findes på kunstnerens hjemmeside og på Sprengel-museets hjemmeside.