Vahrenwald-listen

2. bydel er med over 71.000 indbyggere (pr. 2020) også byens mest folkerige bydel og består af bydelene Vahrenwald og List. De tidligere landsbykerner er i vid udstrækning blevet ødelagt af industrialiseringen og befolkningsvæksten. Virksomheder som Continental og Bahlsen har særlig betydning. Andre virksomheder som de Haen, Körting, Wohlenberg og Kaeferle er blevet erstattet af boligbebyggelse, som efter byplanlægningskonkurrencen i 1891 for de nordlige bydele hurtigt bredte sig. I 1920’erne opstod der moderne andelsboligkomplekser omkring Jahnplatz og langs Pobielskistraße. I dag er bydelen samlet set meget livlig og attraktiv at bo i, fyldt med grønne områder, fritidstilbud og arkitektoniske mesterværker.

Virksomheder som Continental og Bahlsen har særlig betydning. Andre virksomheder som de Haen, Körting, Wohlenberg og Kaeferle har måttet vige pladsen for boligbebyggelse, som efter byplanlægningskonkurrencen i 1891 bredte sig hurtigt til de nordlige bydele. I 1920’erne opstod der moderne andelsboligkomplekser omkring Jahnplatz og langs Pobielskistraße.

Continental-Gummiwerke

© HMTG

Continental-Gummiwerke AG, der blev grundlagt i 1871, fik den berlinske arkitekt Peter Behrens, »den moderne arkitekturs fader«, til at opføre en repræsentativ administrationsbygning på Vahrenwalder Straße. Tre indre gårde, hvoraf den midterste er overdækket med glas, er omgivet af kontorlokaler i forskellige størrelser, der er dimensioneret efter størrelsen på en kontorarbejdsplads og kan slås sammen til åbne kontorlandskaber. Den let tilbagetrukne, monumentale indgangsportal forbinder de to sidefløje, hvis rationelle og moderne opbygning i søjler og bjælker allerede ses i Karl Friedrich Schinkels Berliner Schauspielhaus (1821) og senere hos hans elever Gropius og Mies van der Rohe. Hovedfigurerne over hovedindgangen symboliserer de fem kontinenter og står for koncernens imperiale ambitioner.

Körtingstraße

De lukkede, fireetagers facader på de almene lejeboliger på Körtingstraße illustrerer den arkitektoniske og sociale forvandling af en fabriksforstad til et fornemt boligkvarter. I 1899 flyttede pumpfabrikken Körting sit hovedkvarter til Linden og solgte området til entreprenøren Max Küster, der indtil 1984 bebyggede alle grundene og selv flyttede ind i husnummer 4. Forhaver, udbygninger med gavlafslutninger og en rig arkitektonisk udsmykning i renæssancestil udgør et velbevaret bygningskompleks, der den dag i dag har bevaret sin charme.

© HMTG

Liststadt

© HMTG

På grunden til TET-byen (1916–19), der var planlagt af Hermann Bahlsen og billedhuggeren og arkitekten Bernhard Hoetger fra Worpswede, blev boligkomplekset Liststadt opført i årene 1929–31 af Liststadt Wohnungsbau AG, en gruppe af entreprenører og arkitekter. Planlægningen var i hænderne på Adolf Falke, der havde udtænkt en femetagers bebyggelse langs Podbielskistraße. Gårdene er skiftevis udformet som have- eller indgangsgårde. Ved Defreggerstraße udvides boligkomplekset med endnu en halvåben blok med to fritstående huse. Med det livlige skifte i nordfacaden mellem lodrette trappehusvinduer og vandrette vinduesbånd samt rækken af kunstneratelierer ovenover (bl.a. Grethe Jürgens) regnes boligkomplekset for et af de bedste eksempler på moderne byplanlægning og moderne arkitektur i Hannover.