Leinewelle klarer endnu en juridisk forhindring

Forvaltningsretten meddelte yderligere herom den 12. januar 2021:

"Fiskeriforeningen Hannover e.V. har indbragt en klage mod denne tilladelse for forvaltningsretten. Foreningen gør gældende, at projektets miljøpåvirkning ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt, og at der ikke er blevet gennemført en forvaltningsprocedure med tilsvarende offentlig inddragelse, der står i rimeligt forhold til projektets betydning for vandforvaltningen. Efter foreningens opfattelse er det nødvendigt at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering og en plangodkendelsesprocedure. Desuden anser sagsøgeren, at udøvelsen af sin fiskerettighed er uforholdsmæssigt begrænset, fordi projektet reelt udelukker lystfiskeri på stedet og samlet set truer med en reduktion af fiskebestandene i Leine. Der klages desuden over den økologiske forringelse af vandområdet som gyde- og hvilehabitat samt som gennemstrømningsvandområde for fisk.

Retten fulgte ikke denne argumentation. Efter kammerets opfattelse havde regionen Hannover i forbindelse med den gennemførte foreløbige miljøkonsekvensvurdering i tilstrækkelig grad fastslået de relevante faktiske omstændigheder på baggrund af de talrige ekspertudtalelser, som den inddragne part havde fremlagt, samt inddragelsen af de kompetente myndigheder. Den havde på en forståelig måde vurderet de indhøstede resultater på den måde, at projektet ikke gav anledning til at forvente væsentlige negative miljøpåvirkninger, og at der derfor ikke var behov for at gennemføre en yderligere miljøkonsekvensvurdering. Evalueringen af den fremlagte vandøkologiske undersøgelse, faglige redegørelsen i henhold til vandrammedirektivet, den faglige redegørelse vedrørende artsbeskyttelse og den foreløbige vurdering af foreneligheden med Fauna-Flora-Habitat-direktivet havde under ingen af de undersøgte aspekter antydet muligheden for en væsentlig skadelig miljøpåvirkning som følge af det planlagte projekt. Det er også relevant, at Leine i det berørte vandløbsafsnit allerede nu ikke er gennemtrængeligt for akvatiske organismer, da fiskene ikke kan passere stemmeværket nedenfor Friederikenplatz. Det må desuden forventes, at flodstrækningen frem til dæmningen i vid udstrækning forbliver tilgængelig for fisk også efter anlæggets opførelse, da Leines tilstand uden for driftstiderne ikke vil afvige fra den nuværende, og da der under driftstiderne er planlagt et individuelt udarbejdet og af faglige eksperter godkendt økopas, hvis effektivitet ifølge den udstedte tilladelse skal dokumenteres over for de kompetente myndigheder. Sagsøgeren gjorde også uden held gældende, at der var valgt en forkert procedure. Uden pligten til at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering ville det nemlig være op til sagsøgte at vælge en plan godkendelse i stedet for en planfastlæggelse. En sådan plan godkendelsesprocedure ville ikke have givet sagsøgeren yderligere medbestemmelsesrettigheder i godkendelsesproceduren. Dette er imidlertid en forudsætning for at kunne påberåbe sig en absolut procedurefejl.

Tilladelsen krænker heller ikke sagsøgerens fiskerirettigheder. Der er her tale om en privat interesse, som i tilfælde af en brugsconflict skal afvejes, vægtes og bringes i overensstemmelse med modstridende interesser. Konklusionen om, at fiskeriretten må vige for det planlagte projekt, er i henhold hertil forsvarlig, da der ikke foreligger væsentlige holdepunkter for, at projektet vil have en negativ indvirkning på de samlede fiskebestande i Leine og kunne forringe fiskeriet uden for det konkrete projektområde. Begrænsningen om fremover at dele placeringen ved Schlossstraße med den inddragne part er på baggrund af de talrige andre egnede fiskepladser, også i umiddelbar nærhed, efter rettens opfattelse især acceptabel, fordi der ikke vil kunne findes en anden tilsvarende egnet placering inden for byområdet til »Leinewelle«-projektet.

Endelig er den påberåbte overtrædelse af EU-retten, der kræver, at vandløbet forvaltes på en sådan måde, at en forringelse af den økologiske og kemiske tilstand undgås, og at en god tilstand opretholdes eller opnås, heller ikke relevant. Sagsøgeren er ikke en anerkendt miljøorganisation, hvorfor han – i modsætning til en miljøorganisation i forbindelse med en kollektiv søgsmål – kun kan gøre dette aspekt gældende over for en myndighedsbeslutning, hvis den påklagede forringelse direkte berører ham selv i hans beskyttede rettigheder. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da fiskerirettighederne hverken udgør et retligt gode, der er beskyttet i denne sammenhæng, eller der er en umiddelbar sammenhæng mellem de mulige økologiske eller kemiske ændringer og de påståede virkninger for fiskeriet.

"4. afdeling har godkendt appellen til Oberverwaltungsgericht i Niedersachsen mod dommen."

(Udgivet den 13. januar 2021)