Skal god medicin nødvendigvis være dyrere, eller kan man måske endda spare penge ved at vælge den »rigtige« medicin? Hvilken pris skal eller vil vi betale for medicinske fremskridt? Er innovation overhovedet mulig uden risiko? Hvordan skaber man balance mellem de forskellige interesser hos de enkelte aktører?
Disse og andre spørgsmål vedrørende sundhedssektoren vil den 7. november i Hannover blive drøftet på strategidagen for sundhedsøkonomien af over 200 beslutningstagere og meningsdannere fra sundhedsbranchen på tværs af faggrænser og ud fra forskellige perspektiver. I samarbejde med Schönermark Kielhorn Collegen Beratungsgesellschaft mbH har hannoverimpuls GmbH inviteret en række fremtrædende talere til Hannover Congress Centrum, herunder Cornelia Rundt (minister for sociale anliggender, kvinder, familie, sundhed og integration i Niedersachsen), prof. dr. Amy C. Edmondson (Novartis-professor i ledelse og management ved Harvard Business School (via live-forbindelse)), prof. dr. Karl Lauterbach (talsmand for sundhedspolitik i SPD’s forbundsdagsfraktion) eller dr. Andreas Tecklenburg (vicepræsident for Medicinsk Universitet i Hannover).
Sideløbende med strategidagen skal en landsdækkende plakatkampagne fra HMTG med omkring 300 store plakater, blandt andet i Berlin, Bremen, Hamborg, Oldenburg, Leipzig, Frankfurt og Heidelberg, sætte fokus på Hannover som centrum for sundhedsøkonomien. Et avistillæg, der udkommer den 6. november i samarbejde med forlaget Madsack og hannoverimpuls, samt portalen www.hannover.de/gesundheitswirtschaft samler yderligere information om sundhedssektoren i Hannover. »Hannover-regionen er et fremragende sted for sundhed. Det kommer ikke kun indbyggerne til gode i form af en over gennemsnittet høj forsyningskvalitet, men også aktørerne i selve sundhedsbranchen. Med strategidagen, det særlige tillæg og HMTG’s kampagne understreger vi den førende rolle, som Hannover spiller som sundhedscentrum og attraktivt sted at bo og arbejde – og det på landsplan“, siger Ralf Meyer, administrerende direktør for hannoverimpuls.
Sundt ind i fremtiden: Plads til innovation
Hannover-regionen byder på internationalt fremragende kompetencer inden for forskellige forskningsområder og rummer institutioner med verdensomspændende renommé, såsom Det Medicinske Universitet i Hannover (MHH), International Neuroscience Institute og Stiftelsen for Veterinærhøjskolen i Hannover. Allerede hver syvende erhvervsaktiv i regionen arbejder i sundhedssektoren – de bedste forudsætninger for succesfulde virksomhedsopstart og -etableringer i regionen. Med sin fremragende videnskabelige ekspertise, blandt andet inden for klinisk forskning, indtager regionen en førende rolle på internationalt plan. Også inden for regenerativ medicin, biomedicinsk teknologi og sundhedspleje er Hannover en anerkendt aktør.
Mange institutioner inden for videnskab og forskning nyder international anerkendelse og sikrer førsteklasses rammevilkår. MHH har således gjort sig bemærket som en af de internationalt førende medicinske institutioner. Særligt værd at fremhæve er dens specialisering inden for (præ-)klinisk forskning, infektionsbiologi og transplantationsmedicin. International Neuroscience Institute (INI), en specialklinik og forskningsinstitution for en lang række sygdomme, har stor succes.
Fonden Tierärztliche Hochschule Hannover (TiHo), der har sine kerneområder inden for infektionsmedicin, neurovidenskab, dyresundhed, fødevarevidenskab og klinisk forskning, er en af de mest traditionsrige institutioner af sin art i Europa. Klinikum Region Hannover (KRH), der med sine tolv hospitaler er regionens mest effektive hospitalskoncern, er en af Tysklands vigtigste kommunale hospitalskoncerner. Også børne- og ungdomshospitalet Auf der Bult er kendt langt ud over regionens grænser.