Meget britisk: Hannover står i 2014 helt i Union Jacks tegn (29.12.2013)

Hannover Marketing og Tourismus GmbH

Meget britisk: Hannover står i 2014 helt i Union Jacks tegn (29.12.2013)

Med den nedersaksiske delstatsudstilling »Da de kongelige kom fra Hannover« og mange andre arrangementer i forbindelse med 300-årsjubilæet for den kongelige personalunion samt CeBIT med Storbritannien som partnerland og den internationale fyrværkerikonkurrence i Herrenhausen med et engelsk hold bliver 2014 »very british« i Hannover. 

Hør efter: I 2014 bliver det »very british« i delstatshovedstaden i Niedersachsen! Hannover er centrum for delstatsudstillingen »Hannovers herskere på Englands trone. 1714–1837« – og tager sine besøgende ikke kun med på en rejse gennem fire store udstillinger, men også med talrige arrangementer som koncerter og kulturelle begivenheder, guidede ture og et fyrværkeri, en specielt komponeret opera, britisk teatime, et modeshow, hestesport og en britisk havefestival tilbage til den tid, hvor de kongelige kom fra Hannover.

Regionaludstilling 2014

De vigtigste udstillingssteder i Hannover er Niedersächsisches Landesmuseum, det nyopførte Museum Schloss Herrenhausen, Museum Wilhelm Busch – Deutsches Museum für Karikatur und Zeichenkunst og Historisches Museum Hannover. Fra den 17. maj til den 5. oktober tager de deres besøgende med på en opdagelsesrejse gennem den 123 år lange historie, hvor kurfyrstendømmet Hannover og Kongeriget Storbritannien var forbundet gennem en konge. Det er også værd at tage et smut forbi Celle: Udstillingen i Residenzmuseum i Celler Schloss drejer sig om temaet »Klar til øen. Huset Braunschweig-Lüneburg på vej til London«.

Besøgende på delstatsudstillingen kan glæde sig til spændende udstillingsgenstande som en kongelig karet (statsvognen nr. 1), kunst og karikaturer – og få svar på spørgsmål som »Hvad har Gullivers rejser med politik at gøre?«, »Hvordan kunne det gå til, at en tysk fyrste pludselig blev hersker over et verdensrige?« eller »Hvordan blev de ’konger med indvandrerbaggrund’ modtaget i Storbritannien?«. Desuden har de mulighed for at fordybe sig i den mangfoldige historie og kultur omkring personalunionen gennem kostumeførte rundvisninger, litterære vandringer, en teatime i parken, workshops som »kalligrafi« og »forgyldning«, »bagning som hos Jane Austen« eller i »Debating Club«. Det er også »very british« ved after-work-arrangementer, poetry-slams eller i Welfenkino.

I Union Jacks tegn: Det britiske år i Hannover

Ud over det mangfoldige udbud af kulturelle formidlingstilbud på udstillingsstederne vil talrige arrangementer i teatre, parker, på hestevæddeløbsbanen, i museer og kirker hele året igennem sprede kongelig glans i Hannover i anledning af det kongelige jubilæum. Således står for eksempel operaen »George«, der er komponeret og skrevet specielt til delstatsudstillingen, forskellige (kirk)koncerter og opsætninger som »God save King George« med Knabenchor Hannover, operaen »Ein Sommernachtsraum« af Benjamin Britten på Staatstheater Hannover, danseprojektet »Oliver Twist« eller »Brodowys Sommersalon« helt i Union Jacks tegn. 

Under mottoet »urban gardening – London Special« fejres den britiske livsstil både på havefestivalen i Herrenhausen i den engelske Georgengarten og ved den hannoversk-britiske væddeløbsdag på galopbanen »Neue Bult« i Langenhagen. Og også Hannoversch-Britische Gesellschaft lader hesten, Niedersachsens våbenmærke og ledemotiv for delstatsudstillingen, komme på banen: I forbindelse med den historiske rekonstruktion af Georgs rejse til sin kroning i London i 1714, der er baseret på historiske kilder, spændes der prægtige heste foran kareten, og den ledsages på sin vej af ride- og køreforeninger.

Et moderne indblik i de to lande giver desuden arrangementer som det tysk-britiske modeshow »Anglomaniacs & Union Jackets« samt udstillinger om samtidskunst på Sprengel Museum Hannover, i Kestnergesellschaft og i Kunstverein Hannover.

Britisk fyrværkeri – Britisk kultur

Med et kongeligt program hylder en lang række store, tilbagevendende begivenheder desuden den tid, hvor den kongelige familie kom fra Hannover: Ved den internationale fyrværkerikonkurrence den 31. maj vil det engelske hold »1st Galaxy« for eksempel fortrylle publikum med britisk fyrværkerikunst foran den storslåede kulisse i Herrenhäuser Gärten; et sideprogram med kabaret og musik byder desuden på britisk underholdning for hele familien. Der er også en »very britisk« stemning ved Fête de la Musique den 21. juni i Hannovers centrum – og også KunstFestSpiele Herrenhausen samt Chortage Hannover inddrager på kunstfærdig vis 300-årsjubilæet for personalunionen, for eksempel med en nyfortolkning af en engelsk opera af Henry Purcell.

Det er også værd at tage en afstikker til ferieområdet og besøge Marienburg Slot: I en særudstilling vises Hannovers kongekrone med scepter og brudekrone for første gang siden Kongeriget Hannovers ophør offentligt i det tidligere welfiske herredømme.

»Forbindelserne til England har haft stor indflydelse på Hannover. I 2014 fejrer byen sine britiske rødder, og året står helt i Union Jacks tegn. Vi inviterer alle gæster fra ind- og udland hjerteligt til at benytte det britiske år som anledning til at besøge og opdage Hannover,« siger Hans Christian Nolte, administrerende direktør for Hannover Marketing und Tourismus GmbH (HMTG).

Til alle, der gerne vil benytte lejligheden til at besøge delstatsudstillingen og det britiske år i Hannover og dermed tage en tur til Niedersachsens hovedstad, har HMTG sammensat forskellige gruppetilbud og overnatningspakker. Du kan finde en oversigt på www.hannover.de/erlebnispakete & www.visit-hannover.com

Alle oplysninger om delstatsudstillingen og arrangementerne i hele Niedersachsen findes på www.hannover.de/landesausstellung og www.royals-aus-hannover.de. Desuden præsenterer HMTG det britiske år på den internationale turismemesse i Berlin (ITB) og på GTS i London.

Baggrundsinformation om delstatsudstillingen:

I oktober 1714 besteg kurfyrsten af Hannover den britiske trone i London som kong Georg I. Fra da af var den welfiske fyrste hersker over begge riger – ligesom de fire konger efter ham. I anledning af 300-årsjubilæet for denne personalunion mindes delstaten Niedersachsen i 2014 med den store kulturhistoriske udstilling »Hannovers herskere på Englands trone 1714–1837« den 123 år lange epoke, hvor de kongelige kom fra Hannover. Selvom de to lande var meget forskellige med hensyn til deres statsforfatning samt deres økonomiske og sociale forhold, opstod der alligevel mangeartede politiske påvirkninger og vekselvirkninger.

Disse kom til at udøve en væsentlig indflydelse på den samfundsmæssige udvikling i Storbritannien og Hannover samt på begge landes kulturer: inden for kunst og arkitektur, musik og mode, videnskab og landbrug. Ud over udstillingen i Niedersächsisches Landesmuseum Hannover inviterer også det nyopførte Schloss Herrenhausen, Museum Wilhelm Busch – Deutsches Museum für Karikatur und Zeichenkunst samt Residenzmuseum i Celler Schloss til at stifte bekendtskab med den begivenhedsrige tid, hvor Hannovers herskere regerede på den engelske trone. Derudover bringer talrige arrangementer såsom koncerter, den britiske »teatime« og sportsbegivenheder den tid til live, hvor de kongelige kom fra Hannover.

I Union Jacks tegn

Hannover 2014: Meget britisk

I jubilæumsåret for personalunionen bidrog en lang række arrangementer ud over den regionale udstilling til at sprede britisk stemning i Niedersachsen...

læse
Til toppen