Oplev Hannover på Tysklands genforeningsdag (26.09.2014)

Hannover Marketing og Turisme GmbH (HMTG)

Oplev Hannover på Tysklands genforeningsdag (26.09.2014)

Hele Tyskland har blikket rettet mod Hannover: I Niedersachsens hovedstad fejres den tyske enhedsdagen den 2. og 3. oktober. Det er 25-årsjubilæet – denne helt særlige begivenhed fejres med et varieret program, masser af (politiske) prominente gæster, officielle ceremonier samt en mangfoldig folkefest med et farverigt underholdnings-, sports-, informations- og børneprogram. Arrangøren af festen er delstatsregeringen i Niedersachsen.

Det nye rådhus – en af Hannovers mest populære seværdigheder.

Der forventes omkring 500.000 gæster. Blandt gæsterne er blandt andet forbundskansler Angela Merkel, forbundspræsident Joachim Gauck, forbundsdagsformand Norbert Lammert og værten, Niedersachsens ministerpræsident og nuværende formand for Forbundsrådet, Stephan Weil. 

»Det er en ære, at vi fejrer dette helt særlige jubilæum i Hannover. For gæster fra hele Tyskland er nationaldagen en vidunderlig anledning til at opdage og opleve byen i al sin mangfoldighed,« siger Hans Christian Nolte, administrerende direktør for Hannover Marketing und Tourismus GmbH (HMTG). 

Oplev Tysklands genforeningsdag som en samlet pakke 

For at gøre det lettere for besøgende at planlægge deres rejse har HMTG sammensat oplevelsespakken »Den tyske enhedsdag i Hannover«. Den indeholder to overnatninger, sen udtjekning, en flerretters menu samt en HannoverCard, der giver gratis adgang til offentlig transport. Denne altomfattende pakke kan bookes på www.hannover-erlebnispakete.de.   
Også dem, der ønsker at tilrettelægge sit ophold helt individuelt, kombinere weekenden med den åbne søndag den 5. oktober til shopping eller overnatte i et privat værelse, finder det rette tilbud! HMTG’s værelsesformidling, som kan kontaktes på telefonnummer 0511 12345 555 og www.hannover.de/zimmervermittlung, hjælper gerne med at vælge og booke et passende hotel, en hyggelig lejlighed eller et familiært pensionat i Hannover-regionen

Oplev Hannover 

Besøgende får et godt overblik over mangfoldigheden i Tysklands grønneste storby på en tur med Hannovers dobbeltdækker-cabriobus. Den 100 minutter lange tur byder på masser af spændende og interessant viden om byens kvarterer, historie og indbyggere på elleve sprog, herunder plattdeutsch, kinesisk og spansk. Takket være hop-on-hop-off-systemet kan passagererne stige på og af ved alle syv stoppesteder. Man kan også udforske Niedersachsens hovedstad på egen hånd ved at tage en spadseretur ad den såkaldte »Roter Faden«, der strækker sig over cirka fire kilometer og fører forbi byens vigtigste seværdigheder. 

Særlige byrundvisninger, for eksempel gennem Hannovers gamle bydel med dens nordtyske murstensgotik, de romantiske smug og små butikker eller gennem de smukke Herrenhäuser Gärten, fuldender rejsen til Hannover. Yderligere oplysninger findes på www.hannover.de/stadttouren eller hos Team Städtereise (0511 12345 333).   
På stedet står personalet ved turistinformationen på Ernst-August-Platz (overfor hovedbanegården) og ved informationsskranken i det nye rådhus til rådighed for besøgende med alle spørgsmål og oplysninger vedrørende opholdet. Alle
oplysninger findes også på www.visit-hannover.com og www.hannover-tourismus.de

Borgerfesten 

Festivalen afholdes den 2. og 3. oktober omkring det nye rådhus og Maschsee. Hovedattraktionen er præsentationerne fra de 16 delstater og de forfatningsmæssige organer rundt om Maschsee. Niedersachsenmeile med 70 udstillere fra værtsdelstaten er også et besøg værd. Derudover bydes der på et farverigt underholdnings-, sports-, informations- og børneprogram, der næsten virker som en ekstra Maschseefest. På scenerne optræder blandt andre: Jupiter Jones, Elaiza, Laith Al Deen og Marquess. På søen bliver der masser af action den 3. oktober med „Wake Masters“ – og om aftenen venter der gæsterne en eksplosiv overraskelse over søen.  
Yderligere oplysninger om Tysklands genforeningsdag findes på www.tag-der-deutschen-einheit.de.
Fotos til redaktionelt brug findes på www.hannover.de/presse_hmtg

Til toppen