Hannover er fortsat en stærk turistdestination (25.02.2014)

Hannover Marketing og Tourismus GmbH

Hannover er fortsat en stærk turistdestination (25.02.2014)

Med dobbeltdækkerbussen kan gæster i Hannover udforske byens seværdigheder.

Med over 2 millioner overnatninger og den højeste sengeudnyttelse blandt byerne i Niedersachsen viser turistdestinationen sig igen fra sin bedste side i 2013!

Udsigt over Hannover

I delstatshovedstaden Hannover holder antallet af overnatninger sig konstant på et højt niveau. Ifølge delstatsinstitutionen for statistik og kommunikationsteknologi i Niedersachsen kunne der mellem januar og november endda registreres en svag stigning på 0,3 procent i forhold til samme periode året før. På grund af et fald i antallet af overnatninger i december på minus 8 procent i forhold til samme periode året før – hvilket formodentlig skyldes de lange weekender omkring højtiderne – udgør det samlede antal overnatninger for 2013 2.081.824. Det svarer til et marginalt fald på -0,2 procent i forhold til 2012.

Dermed overgår Hannover endnu en gang Expo-rekorden på 2,03 millioner overnatninger, som blev slået for første gang i 2011.

Niedersachsens hovedstad kan notere en stigning i antallet af overnatninger blandt udenlandske besøgende: Med i alt 448.031 overnatninger mellem januar og december kan man her konstatere en stigning på 2,2 procent.

Det er også bemærkelsesværdigt, at sengeudnyttelsen ligger på hele 42,4 procent. Det er det højeste tal siden Expo – og desuden den højeste sengeudnyttelse blandt 20 byer i Niedersachsen (se statistikken i bilaget)!

»Hannover viser sig også i 2013 at være en stærk turistdestination, hvor de store arrangementer, messer og kongresser er drivkraften. Antallet af overnatninger ligger på et glædeligt konstant højt niveau,« opsummerer Hans Christian Nolte, administrerende direktør for Hannover Marketing und Tourismus GmbH (HMTG).

Den positive udvikling inden for turismen afspejles også i antallet af overnatningspakker, de såkaldte »oplevelsespakker«, som HMTG har solgt: Med en stigning på over 20 procent i forhold til 2012 blev der i 2013 solgt flere oplevelsespakker end nogensinde før. Et succesrigt år for HMTG's hotelformidling med et markant stigende reservationsvolumen afrunder den glædelige årsopgørelse.

Som talsmand for det udenlandske markedsføringssamarbejde »die_9 Städte in Niedersachsen« udtrykker Nolte ligeledes tilfredshed med udviklingen i medlemsbyerne (Braunschweig, Celle, Göttingen, Goslar, Hildesheim, Hannover, Hameln, Lüneburg, Wolfenbüttel). Antallet af overnatninger ligger der på et tilsvarende højt niveau som i de to foregående år og er kun faldet med 0,1 procent i forhold til året før. Hvad angår overnatninger fra udlandet, kan der endda konstateres en stigning på 1,3 procent.

Yderligere pressebilleder samt pressemeddelelser og -tekster findes på www.hannover.de/presse_hmtg.

Til toppen