Japan møder Hannover: Partnerland for CeBIT 2017 – Visit Hannover
Velkommen til Hannover
Japan møder Hannover: Partnerland for CeBIT 2017
I det kommende år er Japan CeBIT’s partnerland – i den anledning er der udarbejdet en brochure på japansk. Den giver et første indblik i forskellige lokaliseringsfaktorer samt de særlige forbindelser, som Hannover har til Japan.
Den store have i Herrenhausen
En dynamisk økonomisk metropol i hjertet af Europa, en perfekt forbundet beliggenhed og et fascinerende udvalg af fritidsaktiviteter – i Hannover forenes alle disse ting med fremragende, men overkommelige boliger og en smuk naturlig kulisse i en af Tysklands grønneste storbyer.
Japan møder Hannover – og dermed talrige venskabsbånd og en hjertelig velkomst i delstatshovedstaden i Niedersachsen. Det centrale bindeled er venskabsbyforbindelsen med Hiroshima, som blev indgået allerede i 1938. Siden da er forbindelserne blevet vedvarende plejet gennem foreninger og initiativer, fredsarbejde og gensidige besøg. Hannovers borgmester Stefan Schostok er desuden næstformand for organisationen »Mayors for Peace«, som blev grundlagt i 1982 af borgmesteren i Hiroshima.
Synlige tegn på partnerskabet er for eksempel fredsklokken i ruinerne af Aegidienkirken, der hvert år den 6. august ringes til minde om atombombenedslaget, det japanske tehus i byparken, den populære sushi-bod på Maschseefest eller Hiroshimahain, hvor der hvert år i april afholdes kirsebærblomstfestival.
Natur og ro – med storbyens fordele
Den gamle bydel i Hannover
Livskvaliteten i Hannover er mangfoldig: kulturelle og sportslige begivenheder i topklasse, et imponerende antal museer, eksklusiv shopping i en af Tysklands største gågader samt de berømte Herrenhäuser Gärten og den maleriske gamle bydel. Legendariske begivenheder som Maschseefest og verdens største skyttefest tiltrækker hvert år skarer af turister og lokale.
Vi glæder os til at se Dem i Hannover og byder Dem hjerteligt velkommen!