Majbiller, madvogne, Volkswagen-busse, væddeløbsheste – Hannover starter maj med masser af hestekræfter og sport

1. maj-weekenden

Majbiller, madvogne, Volkswagen-busse, væddeløbsheste – Hannover starter maj med masser af hestekræfter og sport

Den dejlige måned maj nærmer sig med stormskridt. For mange betyder det, at den aktive sæson igen går i gang – cykling, vandreture, mad og hygge under åben himmel.

Hannover byder på et særdeles varieret program denne første maj-weekend. VW-Beetle-entusiaster kan beundre klassikere og sjældenheder på messecentret under verdens største »Maikäfertreffen«, beachvolley-fans kan heppe på deres stjerner på Steintorplatz, og hesteelskere kan heppe på deres favoritter på væddeløbsbanen. Alle besøgende kan få styrket sig på det første Food Truck Festival i Herrenhäuser Gärten. Musikfans og dansentusiaster kan danse den første maj ind på traditionel vis og efter egen smag i byens mange pubber, klubber og diskoteker.

Majbille-træf
Den 1. maj vil over 15.000 besøgende igen kunne beundre mere end 3.500 Volkswagen-biler ved det traditionelle »Maikäfertreffen«. Det, der formodentlig er verdens største Beetle-træf, har fundet sted i Hannover siden 1983 og er nærmest et must for elskere og fans af luftkølet Volkswagen-teknik. Kendere af miljøet og Beetle-entusiaster mødes på 1. maj for at beundre tusindvis af Beetles, Bullis, Karmann Ghia, Fridolin og andre Volkswagen-klassikere på messegrunden. Programmet omfatter et stort »reservedelsmarked« samt »Show’n’Shine-konkurrencen«, hvor man kan fremvise sin firhjulede køremaskine på scenen i det bedste lys. Naturligvis uddeles der priser til de smukkeste biler.

Hannover Marketing und Tourismus GmbH har sammensat et oplevelsespakke specielt til udstillerne og de besøgende ved Maikäfertreffen: Overnatning, gratis parkeringsplads og HannoverCard er inkluderet!

Udstilling: »Die Bullibauer«
Et yderligere højdepunkt for fans af klassiske VW-modeller er uden tvivl den aktuelle store særudstilling på Historisk Museum Hannover. Den skildrer den 60-årige historie bag Volkswagen-transportøren fra fabrikken i Hannover.
»Die Bullibauer«, tidligere fabriksmedarbejdere, fortæller som øjenvidner deres historier og beskriver, hvordan de med stolthed, passion og hjerteblod byggede VW-bussen. Selvfølgelig mangler bilerne ikke; der vises flere særligt smukke eksponater fra fabrikkens egen samling. En anden del af udstillingen giver med interaktive stationer og demonstrationer et indblik i de aktuelle produktionsprocesser hos VW og viser forandringen i uddannelsen af unge mennesker førhen og i dag.

Food Truck Festival i Herrenhausen

Madvogn

Mellem burgere og pulled pork, avocado-mango-salsa og aborre-ceviche – det første Food Truck Festival i Herrenhausen har masser at byde på for feinschmeckere. I to dage vil der være lyde af stegning og dufte i haverne, når de rullende gourmetkøkkener slår sig ned mellem galleriet og orangeriet den første weekend i maj. Så gælder det for de besøgende: at smage på kulinariske højdepunkter og spise sig mæt efter hjertets lyst! Den Store Have indbyder bagefter til en lille spadseretur. Lørdag aften kan man endda opleve den i lyset fra springvandene med festlig belysning.

Beachvolleyball Cup 2016
: Fra den 29. april til den 1. maj er der igen gang i slag og blokeringer på Steintorplatz. For beachvolley-fans fra hele Nordtyskland vil solen skinne i byens hjerte i tre dage: Ved den 22. Beachvolleyball Cup anlægges der igen tre baner af 500 ton fineste sand, omgivet af tribuner, aktivitetsområder og madboder på Steintorplatz.

Hestevæddeløbsbanen Nerue Bult

Galopløb i Neue Bult – sæsonstart
Den 1. maj går sæsonens første løb i 2016 i gang på galopbanen Neue Bult i Langenhagen. På Hannover 96-løbsdagen kan besøgende opleve sportslige toppræstationer og spændende løb i en imponerende atmosfære. Førsteklasses hestevæddeløb og et attraktivt sideprogram for hele familien gør hver eneste løbsdag til en helt særlig oplevelse.

Yderligere oplevelsespakker, såsom »Hannover – en introduktion« eller »Hannover på kongelig vis«, finder du på: www.hannover.de/erlebnispakete

Fotos og tekster til redaktionelt brug finder du i vores presseafdeling på: www.hannover.de/presse-hmtg

Udgivet:12.04.2016

Rejser, korte ture, ferier

Pakketilbud & gruppetilbud

Pakkerejser og gruppetilbud i Hannover – her finder du tips og tilbud til korte rejser og udflugter.

læse

Oplev Hannover

Kultur og seværdigheder

Oplev højdepunkterne i byen og regionen Hannover, såsom Herrenhäuser Gärten, det nye rådhus eller den gamle bydel!

læse
Til toppen