Internationale messer og kongresser gæster i Hannover!

Pressemeddelelse

Internationale messer og kongresser gæster i Hannover!

Internationalt Hannover 2017: Japan som partnerland for CeBIT, Polen som partnerland for HANNOVER MESSE, IdeenExpo, talrige messer og kongresser – det er blot nogle af højdepunkterne!

Som et vigtigt messecenter med verdens største messecenter byder Hannover også i 2017 igen velkommen til talrige internationale messer og kongresser. Fagmesser sætter nye retninger for verdensøkonomien med fremtidens teknologier og nye produkter. HANNOVER MESSE er den vigtigste messe for investeringsgoder, mens CeBIT er den internationale platform for kommunikation, digitalisering og telekommunikation. Førende messer som LIGNA Hannover, BIOTECHNICA og CeMAT sætter fokus på internationale markedstendenser.

Partnerlandet Japan på CeBIT 2017:

Messeområdet i Hannover

I forbindelse med premierminister Shinzō Abes besøg i Tyskland inviterede forbundskansler Angela Merkel Japan til at blive partnerland for CeBIT. Tyskland er Japans største og vigtigste økonomiske partner i Europa. Messebyen Hannover har et særligt forhold til Japan: Det centrale bindeled er venskabsbyforbindelsen med Hiroshima, som blev indgået allerede i 1938. Siden da er relationerne blevet vedvarende plejet gennem foreninger og initiativer, fredsarbejde og gensidige besøg. Hannovers borgmester Stefan Schostok er desuden næstformand for organisationen »Mayors for Peace«, som blev grundlagt i 1982 af borgmesteren i Hiroshima.

HANNOVER MESSE 2017 med Polen som partnerland:

CeBIT 2017 har Japan som partnerland.

HANNOVER MESSE, som er en af verdens vigtigste industrimesser, er det rette sted til at sætte fokus på styrken i den polske økonomi og yderligere styrke de økonomiske forbindelser. Også her har Hannover en særlig tilknytning: Venskabsbyforbindelsen mellem Poznań og Hannover blev indgået for 38 år siden, den 29. oktober 1979. Der er i dag talrige aktive sociale forbindelser mellem byerne. Der er for eksempel et tæt samarbejde mellem brandvæsenet, Hannover Universitet og foreninger. Også byrådet og forvaltningen har et godt samarbejde og udveksler synspunkter om kommunale spørgsmål, som senest inden for bolig- og familiepolitik.

Kongresbyen – mangfoldig og international

Hannover – The Meeting Planet

I Hannover-regionen sørger professionelle og imødekommende værter for, at arrangementer af enhver art bliver en succes – uanset om der er tale om en kongres, en familiefest eller et stort arrangement. Ifølge en undersøgelse foretaget af den førende eventmanagementplatform Cvent er Hannover blandt de 25 bedste mødebyer i Europa og indtager dermed fjerdepladsen i Tyskland efter Berlin, Frankfurt am Main og München. Der findes overnatningsmuligheder i alle kategorier fordelt på over 340 overnatningssteder med i alt ca. 30.000 sengepladser.  Enestående lokationer garanterer maksimal individualitet – hvad enten det er Herrenhausen Slot, ø-fæstningen Wilhelmstein eller oplevelseszooen. Lokationssøgningen giver et komplet overblik. Med HannoverKongress, en tjeneste fra Hannover Veranstaltungs GmbH, står der desuden en partner til rådighed til den omfattende organisering

Den gratis app »Hannover Pro«, som kan downloades fra App Store eller Google Play Store, indeholder oplysninger om byens forskellige steder.

Fotos til redaktionelt brug samt yderligere presseoplysninger og -tekster findes på www.hannover.de/presse-hmtg.

Hannover – byen med de mange arrangementer

Messer og kongresser

Som internationalt centrum for førsteklasses arrangementer byder Hannover på en enestående blanding af moderne infrastruktur, innovativ teknologi...

læse
Til toppen