De internationale aktiviteter inden for bysamarbejdet „9 byer + 1 i Niedersachsen“ bærer frugt

En vellykket start på turiståret

De internationale aktiviteter inden for bysamarbejdet „9 byer + 1 i Niedersachsen“ bærer frugt

Braunschweig, Celle, Göttingen, Goslar, Hameln, Hannover, Hildesheim, Lüneburg og Wolfenbüttel markedsfører sig i udlandet i samarbejde med Autostadt i Wolfsburg og oplever der en markant vækst.

 

Statistikkontoret for Niedersachsen (LSN) registrerede i 2017 mere end 1 million overnatninger fra udlandet i medlemsbyerne i samarbejdet »9 byer + 1 i Niedersachsen«, hvilket svarer til en stigning på mere end 4 procent i forhold til 2016. I alt registrerede byerne næsten 5,5 millioner overnatninger.  Andelen af overnatninger fra udlandet udgør næsten 20 procent. »Disse tal viser byturismens betydning for den internationale markedsføring af delstaten Niedersachsen og succesen med det mangeårige arbejde i bysamarbejdet«, forklarer Hans Christian Nolte, talsmand for samarbejdet og administrerende direktør for Hannover Marketing und Tourismus GmbH (HMTG).

Allerede i begyndelsen af foråret kan man se tilbage på en række vellykkede samarbejdsprojekter fra 2018. Således præsenterede »9 byer + 1« sig på de vigtigste rejsemesser i Nederlandene og i Danmark og deltog i Germany Travel Show i London samt på den Internationale Turistmesse (ITB) i Berlin.  Lige i tide til ITB udkom også brochuren »Your perfect day – Ihr perfekter Tag«. På 24 sider gives der her specielle tips til besøg i byerne og i Autostadt i Wolfsburg.  Omkring 30.000 eksemplarer af brochuren lå ved ITB’s start indbundet i en brochure fra Hannover Marketing und Tourismus GmbH i ICE-togene på vej til Berlin. Der blev også gjort opmærksom på projektet på 24 store plakater i hovedstaden.

Det internationale markedsføringssamarbejde »9 byer + 1 i Niedersachsen« blev grundlagt for mere end 30 år siden. Sammensætningen af byerne har været uændret siden da. I 2011 tiltrådte Autostadt i Wolfsburg som partner i samarbejdet. Det vigtigste mål med aktiviteterne er at øge kendskabet til medlemsbyerne i de europæiske nabolande.

Til toppen