To charmerende alfer fra de norske skove glæder sig til at byde fyrværkeri-elskere velkommen denne aften. I Den Store Have møder de Birkfeen med sine filigrane grenfingre og Skovalfen, der ynder at lave drillerier. Storslået barok ridekunst fra de historiske ryttere omkring Richard Hinrichs kan beundres ved den vestlige halvmåne. I haveteatret præsenterer Huldrelokkk skandinavisk folkemusik med lynhurtige, virtuose violiner og trestemmig sang. The Trouble Notes fortæller på prøvescenen musikalske historier fulde af visioner og energi.
Kl. 22.30 er det så tid – ved den anden runde af den berømte konkurrence vil holdet fra North Star Fireworks fortrylle publikum. North Star Fireworks begyndte i november 2017 at planlægge dagens fyrværkeri, og de sidste måneder op til konkurrencen har været de mest intensive. Fyrværkeriets tema: En drøm om haverne og hvad der måske kunne ske der om natten. Teamet ønsker at fortælle en historie med deres pyroteknik. Alle musikalske elementer har et bestemt formål, og koreografien skal afspejle indholdet i disse sange. Gennem denne meget »følelsesladede« stil kan tilskuerne se frem til et show med stor variation, både hvad angår musik og fyrværkeri. Deltagelsen i denne konkurrence har længe været et drømmeprojekt for holdet. Den internationale fyrværkerikonkurrence har inspireret Andreas Helle, manager og hoveddesigner hos North Star, til at skabe og designe pyromusicals på dette høje niveau, og han kan næsten ikke tro, at han nu faktisk er her.
Holdet: North Star Fireworks fra Norge
North Star Fireworks er den nye spiller på fyrværkeriscenen: Virksomheden blev først grundlagt i 2015 af Andreas Helle (leder og hoveddesigner), Kenneth Hurlen, Lars Nøkleby og Kim Erik de Sousa. De fire nuværende ejere har tidligere været involveret i nogle af de største professionelle shows i Norge, f.eks. ved koncerter med Jean Michel Jarre, Tall Ships Races, nytårsaften og mange andre. Virksomheden fokuserer på samspillet mellem shows af høj kvalitet, design og videosimulation for nationale og internationale kunder. Storytelling er et andet vigtigt aspekt af deres design. Målet er at gøre magien i deres shows til en oplevelse for publikum. Den norske virksomheds stil er derfor meget følelsesladet og kendetegnes af en høj grad af synkronisering. North Star Fireworks præsenterede sit første show uden for Norge i forbindelse med Pyronale 2017 i Berlin – med kæmpe succes! Både publikum belønnede showet med dagens sejr, og juryen tildelte det 1. pladsen.
Billetter og oplevelsespakke
Billetterne til den internationale fyrværkerikonkurrence kan købes i onlinebutikken på www.hannover.de/onlineshop, hvor de også kan udskrives direkte som e-billetter. Voksne betaler 21 €, reduceret pris 18 €, børn op til 5 år har gratis adgang. Fysiske billetter kan købes hos turistinformationen, Ernst-August-Platz 8, samt hos alle kendte forudsalgssteder. Gaveidé: Familiebilletten til to voksne og to børn (54 €), der kan købes hos turistinformationen på Ernst-August-Platz 8.
Billet-hotline 0511 / 12345-123.
Til alle, der ønsker at kombinere et besøg ved den internationale fyrværkerikonkurrence med en overnatning i Hannover – eller gerne vil give en smule af fyrværkerikonkurrencen i gave – har HMTG sammensat oplevelsespakken »Hannover explosiv«: www.hannover.de/explosiv.
Yderligere oplysninger om billetter og oplevelsespakker findes på: www.hannover.de/feuerwerk.
Billeder til redaktionelt brug samt yderligere pressemateriale findes på www.hannover.de/feuerwerk-presse.
Oversigt over fyrværkeriet i 2018:
Der er adgang til Den Store Have kl. 18.00.
18. august kl. 22.00 Rumænien, Pyro Events Team
1. september kl. 21.30 Portugal, Macedos Pirotecnia
15. september kl. 21.00 New Zealand, Firework Professionals