I løbet af dette års sommerferie kunne delstatshovedstaden notere en stigning i antallet af overnatninger på 36,5 % i juli og 35,7 % i august sammenlignet med året før. I Hannover-regionen blev der registreret en stigning på 18,4 % i juli og 20,7 % i august.
Disse tal er opmuntrende set i lyset af den aktuelle situation inden for turismen og ligger desuden over landsgennemsnittet, som i juli lå på en stigning på 8,6 % og i august på 17,0 %.
Vejviser i ferieområdet
Hans Nolte, administrerende direktør for Hannover Marketing und Tourismus GmbH (HMTG), udtaler herom: »Den over gennemsnittet store vækst er en dejlig bekræftelse på den nye opmærksomhed, som ferieområdet Hannover har fået som rejsemål. Gennem vores aktiviteter har vi kunnet udbygge fritidsturismen yderligere, sende positive signaler og gøre Hannover mere synligt som mål for korte ferier. Vi håber på en fortsat positiv udvikling og et lige så succesrigt efterår.«
Tysklandsdækkende markedsføringstiltag med plakater og annoncer samt advertorials i eksklusive fritids- og vandringsmagasiner med fokus på den særlige sammenhæng mellem kultur, byliv og natur har yderligere øget kendskabet til ferieområdet Hannover. Målgruppespecifikke annoncer og indlæg på de sociale medier bød desuden på mange tips og ideer til et besøg i Hannover. I Deister-regionen kunne man dermed registrere en stigning i både dagsgæster og overnattende gæster fra et område med en radius på ca. 200 km mod nord og vest.
Det gennemsnitlige ophold på 2,2 dage i Hannover-regionen og 1,9 dage i delstatshovedstaden er en meget glædelig udvikling, da tallet i 2019 endnu lå på 1,9 dage i regionen og 1,6 dage i delstatshovedstaden.
Stor have med Herrenhausen Slot
Sebastian Gonschorek, direktør for Best Western Premier Parkhotel Kronsberg, glæder sig over de mange nye gæster: »Vi har især med vores zoo-pakke kunnet tiltrække endnu flere familier og vække deres interesse for vores hotel. Swimmingpoolen, legeparadiset for børn samt vores specielt indrettede check-in til børn har helt sikkert bidraget hertil. I sommer var vi helt klart et familiehotel frem for et forretningshotel, målt på de svømmeflåder, der blev båret gennem lobbyen ud til poolen!“
Takket være målrettede markedsføringstiltag i de tilstødende nabolande lykkedes det også at øge antallet af udenlandske overnatninger i forhold til året før. Gennem advertorials og bilag i dagblade samt onlineartikler på rejseportaler i Holland og Danmark kunne HMTG notere en stigning på 21,5 % i juli og 38,6 % i august for danske gæster. Overnatningerne fra Nederlandene steg også med 23,6 % i juli og 15,1 % i august.
Al information, alle tips
Hannovers ferieområde
Oplev særlige udflugtsmål og smukke landskaber i Hannover-området.
læse
Turistmæssigt højdepunkt
Herrenhausens haver
Berømte barokhaver med storslåede vandspil og historiske haver.
læse
Ture på egen hånd
Gratis kultur - kunst for alle
Oplev kunst og kultur i det offentlige rum: Gratis og personligt tilpasset.