Presse: Ferieområdet Hannover – Visit Hannover

Pressemeddelelse

Hannovers ferieområde

Her finder du pressemeddelelser om ferieområdet Hannover.

Oplev ferieområdet Hannover

Med sin smukke natur og vidtstrakte landskaber byder regionen Hannover på et væld af muligheder for fritids- og rekreative aktiviteter. Den, der gerne bevæger sig i naturen, følger historiens spor eller blot ønsker at slappe af, vil hurtigt blive betaget af stedet.

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi) Copyright: EAC GmbH

Niedersachsens største sø, Steinhuder Meer, er et eftertragtet rejsemål for sejlere, surfere, kitesurfere og badegæster. Om bord på historiske sejlbåde, de såkaldte »Auswanderer«, sejler turisterne ud til øen Wilhelmstein. Langs den 35 kilometer lange rundtur byder udsigtsstårne på en fantastisk udsigt. Hesteelskere finder deres paradis i Burgdorfer Land og i Wedemark – hvad enten det er på egen hest, en lejehest eller i selskabelig atmosfære i en hestevogn. Vandrere drages mod det 405 meter høje Deister med sin grønne pragt og mange historiske skatte. Lige uden for delstatshovedstadens porte forkæler rekreative områder som Koldinger-søerne, Wietzeparken i Isernhagen og Langenhagen eller Altwarmbüchener-søen sanserne.

Som et fjernt eventyrslot troner Marienburg-slottet på en bakketop tæt på byen Pattensen. Det sidste sommerresidens for Welf-kongerne af Hannover stråler langt ud over Calenberger Land. Det storslåede slot i neogotisk stil blev opført i midten af det 19. århundrede af kong Georg V. som en gave til sin hustru Marie. Rundvisninger giver spændende indblik bag kulisserne. I sommerhalvåret er der live-musik og teater på programmet. Vognremisen og de tidligere hestestalde danner en helt særlig ramme om gastronomien.

På cykel gennem regionen

I tæt samarbejde med sine 21 kommuner har regionen Hannover udviklet et 1.000 kilometer langt cykelstinetværk: »Fahrradregion«. I alt 15 skiltede ruter starter ved Maschsee i Hannovers centrum og fører stjerneformet ud i regionen og videre til de tilstødende amter. Den 160 kilometer lange „Grüne Ring“ muliggør en afvekslende rundtur på cykel. Og på de 100 kilometer af Deisterkreisels går turen til tider også højt op ad bakke.

Der findes mange tips til fritidsaktiviteter i naturen på internettet på www.hannover.de/aktiv.

Yderligere oplysninger findes på www.hannover.de/urlaubsregion.

Pressekontakt:
Maike Scheunemann
Hannover Marketing und Tourismus GmbH
Vahrenwalder Straße 7, 30165 Hannover
Telefon: 0511/123490-26, Fax: 0511/12349010

Pressefotos til download:

Til toppen