Pressemeddelelse

Oplev Hannovers historie

Her finder du presseinformation om Hannovers historie.

Omvæltende tider – Hannover gennem tiderne

Hannover nævnes første gang i et dokument i år 1150 som markbyen »Hanovere«. Den middelalderlige bosættelse ligger på en oversvømmelsessikker bred af floden Leine i umiddelbar nærhed af en flodovergang og to vigtige, krydsende hovedveje. Fortolkningen af navnet Hanovere = »høj bred« er dog omstridt. I 1241 modtog Hannover byrettigheder fra hertug Otto, barnebarn af den welfiske hertug Heinrich den Løve. Samme år får borgerne medbrugsret til skovområderne i Eilenriede, der i dag med sine 640 ha er Europas største byskov. I det 14. århundrede opføres bymuren med 34 forsvarsårn, hvoraf adskillige stadig er bevaret i dag (f.eks. Pferdeturm, Döhrener Turm, Lister Turm, Beginenturm). Også byportene (f.eks. Steintor) og nogle gotiske kirker (Marktkirche, Kreuzkirche) opføres. Hannover oplever sin første økonomiske opsving, bliver medlem af Hanseforbundet og har omkring 4.000 indbyggere.

Borgerne i Hannover har en tendens til at slutte sig til reformationen – og i juni 1533 sværger en forsamling på torvet at stå ved Martin Luthers side. Byrådet forsøger at modarbejde denne udvikling, men borgernes vilje er stærkere, så byrådet flygter til det katolske Hildesheim. Hannover bliver protestantisk.

En storhedstid som kongesæde, valgkreds og Guelph-metropol

Midt under Trediveårskrigen, i 1636, gør hertug Georg von Calenberg Hannover til residensby for at generobre de områder, han som general havde erobret, til fordel for Welf-slægten. Efter Georg von Calenberg regerer hans fire sønner efter hinanden over fyrstendømmet. Med tilhørsforholdet til Fyrstendømmet Calenberg mister byen visse privilegier, men oplever til gengæld en enestående blomstringstid: Således begynder Georgs tredje søn, hertug Johann Friedrich af Braunschweig-Calenberg, i 1666 at anlægge Den Store Have og slottet Herrenhausen som Welf-familiens sommerresidens. Han henter en af det 17. og 18. århundredes mest betydningsfulde filosoffer til hoffet: Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) udvikler her sine banebrydende ideer. Hofrådgiveren og bibliotekareren virker fra 1676 til 1714 som videnskabelig universalvidenskabsmand i Hannover.

Georgs fjerde søn, Ernst August (1629–1698), blev kurfyrste i 1692 og gjorde det hannoverske hof til et af de mest pragtfulde i Tyskland. Hans hustru, kurfyrstinde Sophie von der Pfalz, plejede det åndrige og festlige hofliv, og Den Store Have blev hendes livsværk. Hun omformer den afgørende i nederlandsk barokstil og udvider den betydeligt. Med kurfyrsttitlen positionerer Hannover sig politisk i Tyskland – berømte personligheder fra ind- og udland gæster residensbyen, såsom Georg Friedrich Händel, der i 1710 bliver hofkapelmester under Ernst Augusts søn, kurfyrste Georg Ludwig. Kurfyrsttitlen og Sophies arveret til den engelske trone (Sophies mor var den engelske prinsesse Elisabeth Stuart) åbnede for Hannover hidtil usete muligheder for at påvirke Europas historie.

123 år med personalunion: Den kongelige familie fra Hannover (1714–1837)

Kurfyrstinde Sophie, den udpegede tronarving, dør i 1714, kort efter følger den britiske dronning Anne af Storbritannien – dermed overgår tronen i henhold til Act of Settlement til Sophies søn, kurfyrsten af Hannover, Georg Ludwig: I 1714 bliver han som Georg I konge af Storbritannien og indleder dermed den 123 år lange personalunion mellem Hannover og det britiske kongerige. Georg I. flytter sin residens til London og regerer også kurfyrstedømmet derfra – det af hoffet afhængige Hannover og haverne i Herrenhausen bliver forsømt og falder i en dyb søvn. En omstændighed, som Herrenhausen skylder sin barokke uberørtheden – for andre barokke haver bliver omformet i den dengang moderne engelske landskabsstil. Kurfyrstehuset (henholdsvis siden 1814 også kongehuset) i Hannover regerer Storbritannien i fem generationer i personalunion indtil 1837: Victoria, niecen til Vilhelm IV, dronning af Storbritannien, kan ifølge den hannoverske arvelov ikke blive dronning af Hannover. I stedet bliver hendes onkel, hertugen af Cumberland, i en alder af 66 år som Ernst August I konge af Hannover og hertug af Braunschweig-Lüneburg – hvilket markerer afslutningen på personalunionen.

Industrialisering, vækst og preussisk provinshovedstad

Omkring 1825 var Hannover Tysklands første by med gaslygter. Som kongerigets førende arkitekt og byplanlægger havde Georg Ludwig Friedrich Laves (1788–1864) stor indflydelse på byudviklingen i Hannover (Ernst-August-Platz, hovedbanegården, Georgsplatz, Königstraße, Waterlooplatz og -søjlen, operahuset, Wangenhaimpalais, Laveshaus m.m.) – der skabes grundlaget for det nutidige bybillede med dets gadeakser. Med den første jernbanestrækning i 1843 sætter industrialiseringen ind. Maskinfabrikken Egestorff, senere Hanomag (Hannoversche Maschinenbau AG), producerer damplokomotiver. I 1866 falder Welfenhaus, og Hannover bliver dermed preussisk provinshovedstad. Hannover vokser raskt, bliver en storby og har allerede 100.000 indbyggere i 1873; knap 20 år senere er antallet fordoblet. Store virksomheder som Continental-Cautchouc- und Gutta-Percha Compagnie (1871) og Bahlsen (1897) opstår. Det mekaniske væveri udvikler sig i 1885 med 3.000 ansatte til det største væveri i Europa. I 1924 ruller Tysklands første lille bil af båndet hos Hanomag, Hanomag 2/10 PS, kaldet »Kommissbrot«. Ved århundredeskiftet finder der adskillige indlemmelser sted, og behovet for skoler vokser. I Gründerzeit-perioden opføres den tekniske højskole i Welfenschloss og den veterinærmedicinske højskole.

II. Anden Verdenskrig og efterkrigstiden

Med Hitlers udnævnelse til rigskansler (30.1.1933) slutter Weimarrepublikken. I maj 1940 finder de første luftangreb sted i Hannover, og yderligere bombardementer ødelægger produktionsanlæg, boligbygninger og kulturminder (f.eks. Conti, Leinschloss, Marktkirche, operaen og Herrenhausen-slottet). Efter 88 luftangreb er Hannover ødelagt til over 50 %, og i byens centrum er over 90 % af bygningerne ramt. Hannover bliver en britisk besættelseszone. Efterkrigstiden i Hannover er præget af mangel på arbejdskraft og tvangsarbejdere, hungersnød samt en ødelæggende oversvømmelse (1946). Den udbombede Aegidienkirche er et mindesmærke fra 2. verdenskrig, og i begyndelsen af 1950’erne opstår tilskuerrækkerne på Niedersachsenstadion (i dag HDI-Arena) ud af 2,5 millioner kubikmeter murbrokker. I hallen i det nye rådhus viser fire modeller byens udvikling – bl.a. omfanget af ødelæggelserne efter 2. verdenskrig i 1945.

Det økonomiske mirakels tid

I 1946 bliver Hannover hovedstad i den nyoprettede delstat Niedersachsen. For at sætte gang i økonomien åbner den første eksportmesse i Hannover i 1947. I de følgende år bliver denne messe et symbol på det tyske økonomiske mirakel. Tilstrømningen er enorm, og stadig flere udenlandske udstillere deltager – som en logisk konsekvens tages lufthavnen Hannover-Langenhagen i brug i 1952. En enestående økonomisk ekspansion sætter ind, og således opstår VW-fabrikken Stöcken ved Mittellandkanalen, hvor VW-transportbilen bygges i midten af 1950’erne. Preussag AG (i dag TUI) flytter sit hovedkvarter til delstatshovedstaden i Niedersachsen og udvikler sig årtier senere til verdens største turistkoncern. I 1954 rundede Hannover 500.000 indbyggere. Byen blev ombygget efter et nyt koncept med flersporede veje, hurtigveje og rundkørsler, der var tilpasset biltrafikken. I bymidten udviklede trekanten Steintor – Bahnhof – Kröpcke sig til et centrum for detailhandelen – og det første spadestik til metroen fandt sted (1965). Samme år indvies det medicinske universitet i Hannover (MHH) med det, der i dag er Tysklands største transplantationscenter. Et år senere påbegynder byen genopbygningsarbejdet på den ødelagte Große Garten. I Hannovers udkantsområder opføres store boligkomplekser.

Hannover som EXPO-, messe-, event- og kongressted

Messen i Hannover har gennemgået en konsekvent udvikling med hensyn til koncept, udbud og størrelse; messecentret – der består af 26 haller, fire pavilloner og med ca. 466.100 m² hallareal samt 58.000 m² udendørsareal – er verdens største. HANNOVER MESSE er internationalt førende – flagskibet blandt delstatshovedstadens mange messearrangementer. Deutsche Messe AG i Hannover indtager en førende position blandt alle de førende messeselskaber og arrangerer verdensførende messer inden for en lang række brancher. Omkring 18 millioner gæster besøger i år 2000 verdensudstillingen Expo 2000 (med mottoet »Menneske, natur og teknik – en ny verden opstår«), og messecentret gennemgår en omfattende ombygning i den forbindelse. Sideløbende udvikler byen sig i stigende grad til et efterspurgt sted for arrangementer, møder og kongresser med attraktive lokationer, såsom Convention Center, Expobahnhof, HCC, HDI-Arena eller Schloss Herrenhausen.

Pressefotos til download:

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Ophavsret: HMTG

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Copyright: Landeshauptstadt Hannover

Download til redaktionelt brug: Billede i trykbar opløsning (300 dpi)
Copyright: HMTG/Lars Gerhardts

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Copyright: Landeshauptstadt Hannover

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Copyright: Martin Kirchner/HMTG

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Copyright: Martin Kirchner/HMTG

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Copyright: Delstatshovedstaden Hannover

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)

Ophavsret: Delstatshovedstaden Hannover

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Ophavsret: Landeshauptstadt Hannover

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Ophavsret: HMTG / Martin Kirchner

Download til redaktionelt brug: Billede i trykklar opløsning (300 dpi)
Copyright: HMTG / Martin Kirchner