Videnskabscentret

Leibniz Universitetet i Hannover

Fremragende forskning og undervisning

Hannovers uddannelseslandskab tilbyder et næsten fuldstændigt udvalg af studieuddannelser og er kendt for sin fremragende videnskabelige kvalitet. Dette afspejles i byens fire universiteter, en erhvervsakademi og flere anerkendte private akademier. Takket være den praksis- og fremtidsorienterede tilgang til deres studier starter mange af Hannovers universitetsuddannede også deres professionelle karriere her. I alt tæller delstatshovedstaden omkring 37.000 studerende; over 6.000 kommer fra udlandet. Med omkring 22.000 studerende og omkring 160 studie- og delstudieforløb på ti fakulteter er Gottfried Wilhelm Leibniz-Universitetet i Hannover Niedersachsens største højere læreanstalt. En ny milepæl er fusionen med universiteterne i Clausthal og Braunschweig til Niedersächsische Technische Hochschule (NTH). Over 7.000 studerende er indskrevet på de fem fakulteter ved Hochschule Hannover (HsH). Som Niedersachsens eneste musikhøjskole indtager Hochschule für Musik, Theater und Medien Hannover (HMTMH) en særstilling.

Fra Hannover ud i verden

Inden for produktionsteknologi og laserteknologi ligger Hannovers forskningscentre i den absolutte top. I Produktionstechnisches Zentrum Hannover (PZH) i Garbsen omsættes mottoet »videnskab og industri under ét tag« til praksis. Her samarbejder over 800 forskere og teknikere med partnere fra industrien. Laser Zentrum Hannover er en vigtig drivkraft for etablering af virksomheder inden for forskning og udvikling samt industri-relateret uddannelse. Den privatdrevne GISMA (German International Graduate School of Management) tilbyder ledere med et internationalt arbejdsmiljø en ledelsesuddannelse, der er tilpasset de højeste krav.

Førende inden for medicin

Medicinsk Universitet i Hannover (MHH) nyder internationalt ry og har udført banebrydende arbejde inden for transplantationsmedicin. Med over 2.800 studerende er det Tysklands største medicinske uddannelsesinstitution. MHH har et tæt samarbejde, især inden for bioteknologi, med virksomhederne i det nærliggende Medical Park. Her ligger også den imponerende bygning, der huser specialklinikken INI (International Neuroscience Institute). Også Veterinærhøjskolen i Hannover (TiHo) er internationalt førende; den har over 2.400 indskrevne studerende, og dens historie går helt tilbage til 1778.

Til toppen