Konsulat
Dr. Volker Schmidt
+49 511 / 8505-219
E-Mail

Visit Hannover in your language

English Nederlands Francais Espagnol italiano portuguese norwegian japanese svenska polski russian chinese dansk korean turkish eesti arabic suomi

Online Shop

Press Area

Goldene Pforte Herrenhausen © HMTG

Hannover Portrait (in english)

Innenhof mit Menschen © Hugos

Ernst-August-Carree

Fra restaurant til dancefloor

Når det gælder madlavning, rækker mangfoldigheden i region Hannover lige fra det mondæne haute cuisine til det jævne, ’gode borgerlige’ køkken, som tyskerne kalder det.

Fra solidt til celebert

Men naturligvis er internationale specialiteter hyppigt forekommende i en messe- og kongresby, og spændvidden går lige fra afghansk til zypriotisk (idet Cypern staves med Z på tysk), inklusive en lange række af toprestauranter, som har fået udmærkelser fra de store anmeldere.

Lokale specialiteter fra regionen

Den egnstraditionelle madlavning er for det meste jævn og solid. Ål fra røgerierne ved Steinhuder Meer er en specialitet. Grønkål med hjernepølse (Bregenwurst) er en klassiker om efteråret. Til de regionale retter hører også Slagterens Platte, helst med bryllupssuppe (Hochzeitssuppe) som forret. Til dessert er Welfenspeise (en slags cremebudding) en tradition til minde om det hedengangne kongerige.
Burgdorfer Land nordøst for Hannover er berømt for sine asparges. Hannoveranerne påskønner de lokale produkter, som også kan købes i stort udvalg i Hannover Markthalle eller gennem landbrugets direkte distribution samt på regionens 60 torve- og bondemarkeder.

Natteravne på opdagelse

Når dagen går på hæld i Hannover, vågner partyfolket op til dåd.
Rock, house eller hip-hop er fremherskende i det mangfoldige musikliv på byens talrige diskoteker og klubber. Bodegaer – de tyske knejper –, cocktailbarer og natcaféer har noget for enhver smag. Om aftenen kan man f. eks. tage en tur til Raschplatz, hvor ”Osho”, ”Studio 6” eller ”Palo Palo” er de toneangivende steder. Men nattelivet er ingenlunde begrænset til storbyen alene. Også i regionens omkringliggende byer og kommuner festes der til ud på de små timer. Knejper og diskoteker såsom ”Farmer’s Inn” i Uetze eller ”Brandente” i Burgdorf hører til nattelivsstederne, som har kultstatus rundt omkring Hannover.