Nanas Hannover: Historien om de farverige vartegn - Visit Hannover

Kunstikoner ved Leines bred

Nanas Hannover: Historien om de farverige vartegn

Nanaerne ved Hohen Ufer

Ved Elbenes bred troner Niki de Saint Phalles berømte Nanas. De tre "kurvede damer", der engang var omstridte, hører for længst til byens mest eftertragtede fotomotiver.

Tre lysende kvindefigurer, en heftig kunststrid og en særlig forbindelse mellem Hannover og Niki de Saint Phalle: Oplev historien bag Nanas ved Leines bred og find ud af, hvordan kontroversiel kunst blev til et af byens mest kendte vartegn.

Hvordan kom Nanas til Hannover?

Siden den 14. januar 1974 har Sophie, Charlotte og Caroline prydet Leibnizufer i Hannover. De tre monumentale kvindefigurer er skabt af kunstneren Niki de Saint Phalle og hører til blandt hendes mest kendte værker.

Opsætningen fandt sted i en periode, hvor Hannover banede nye veje inden for kunst i det offentlige rum. Som led i gadekunstprogrammet blev kunstværker bevidst flyttet ud fra museer og gallerier og ud på gader og torve. Nana-skulpturerne gjorde denne tilgang særligt synlig – og udløste en diskussion, der gik langt ud over deres former og farver.

I dag virker det helt naturligt at se figurerne i snor. I begyndelsen af 1970’erne virkede deres fyldige kroppe, intense farver og selvsikre positurer derimod særdeles provokerende.

Hvorfor hedder de tre Nanas Sophie, Charlotte og Caroline?

De tre Nanas bærer navnene på betydningsfulde kvinder med tilknytning til Hannover:

Sophie minder om kurfyrstinde Sophie von der Pfalz, som er tæt forbundet med historien om Herrenhäuser Gärten og Hannover.

Charlotte er opkaldt efter Charlotte Buff, der blev kendt som forbillede for Lotte i Goethes »Den unge Werthers lidelser«.

Caroline minder om Caroline Herschel, der som astronom skrev videnskabshistorie.

Hvorfor var Nanas så omstridte i Hannover?

I dag er Nanas blandt de mest populære fotomotiver i Hannover. I 1974 så det helt anderledes ud.

Mange indbyggere reagerede med forargelse på de kæmpe, farvestrålende kvindekroppe ved Leines bred. De uvante former og den fremtrædende placering i det offentlige rum udløste heftige diskussioner. Et borgerinitiativ krævede endda, at skulpturerne blev fjernet, og indsamlede tusindvis af underskrifter.

Dermed udviklede spørgsmålet »Kan vi lide disse figurer?« sig hurtigt til en større debat: Hvilken kunst hører hjemme i det offentlige rum? Hvem træffer beslutningen om det? Og må kunst provokere?

Netop denne debat gør historien om Nanas så vigtig for Hannover. Skulpturerne ændrede synet på kunst i bybilledet og blev et vigtigt udgangspunkt for den videre udvikling af kunsten i det offentlige rum.

Fra protest til Hannovers vartegn

Det, der i første omgang udløste modstand, udviklede sig i løbet af årtierne til en fast del af Hannovers identitet.

I dag er Sophie, Charlotte og Caroline blevet en fast del af Leineufer. Besøgende tager billeder af de farvestrålende figurer, byrundvisninger fortæller deres historie, og lige omkring skulpturerne summer det af liv på det traditionelle loppemarked om lørdagen.

Hvad betyder Niki de Saint Phalles »Nanas«?

Niki de Saint Phalle skabte sine første Nana-skulpturer allerede i midten af 1960’erne. Det franske ord »Nana« betegner i daglig tale en kvinde og fik hos kunstneren en ny, selvsikker betydning.

Hendes figurer viser kvinder med kraftfulde kroppe, store kurver, strålende farver og dynamiske positurer. I stedet for at tilpasse sig et tilbageholdende eller idealiseret kvindebillede indtager Nanas-figurerne synligt plads.

De symboliserer livsglæde, kvindelig styrke, selvbestemmelse og frihed. Samtidig har de en samfundsmæssig og feministisk dimension. Med disse kropsbilleder satte Niki de Saint Phalle spørgsmålstegn ved traditionelle forestillinger om kvindelighed og udviklede et billedsprog, der den dag i dag fremstår umiddelbart forståeligt.

Nanas som indledning til skulpturstien

Sophie, Charlotte og Caroline indleder i dag skulpturruten i Hannover. Langs ruten frem til Königsworther Platz vil De støde på yderligere store værker i det offentlige rum.

Til toppen